Bruschetta med tomat og serranoskinke Bruschetta med tomat og serranoskinke Opskrift til 102030405060708090100 stk. Opskrift til 10 stk. Forberedelsestid 15 minutter Tilberedelsestid 10 minutter Samlet tid 25 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på en nem og lækker bruschetta med tomat, basilikum og serranoskinke. En lækker tomatbruschetta, som er perfekt til en sommerdag. Ingrediensliste 1 stk. ciabatta 4 stk. tomat 2 spsk. olivenolie 1 fed hvidløg 1 håndfuld frisk basilikum 2 spsk. olivenolie salt/peber 60 g. serranoskinke Fremgangsmåde Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Skær ciabettabrødet i skiver, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Pres hvidløg i en hvidløgspresser og tilsæt olie og lidt salt. Pensl blandingen på skiverne. Bag dem i ovnen i 5-7 minutter. Hak nu tomater og basilikum fint og bland det i en skål med olie, salt og peber. Tag brødene ud og lad dem afkøle, inden de toppes med tomatblandingen og små stykker af serranoskinke. Server med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på bruschetta med tomat og serranoskinke Bruschetta med tomat og serranoskinke er de ultimative sommerhapsere! Den perfekte kombination af sprødt, frisk og sødt. Der er intet som en simpel bruschetta på en varm sommeraften. Her har vi brugt et godt ciabattabrød, som er skåret i skiver og ristet i ovnen med olie og hvidløg. Så er de toppet med en blanding af tomat og frisk basilikum samt skiver af serranoskinke. En smagfuld lille hapser, som hverken kræver lang tid at lave eller mange ingredienser. De smager kun endnu bedre med nogle gode solmodne tomater og en aromatisk, frisk basilikum. Og ja, så er brødet jo også vigtigt! Du kan bruge alt slags brød, men vi er meget glade for surdejsbrød eller et godt ciabattabrød. Sådan et brød, som bliver sprødt, men som samtidig er svampet og lækkert, så det ikke bliver en tvebakke, når det ristes. LÆS OGSÅ: Klik her for flere tapas-opskrifter Bruschetta med tomat Den dejligste bruschetta med tomat. Udover tomat, så har vi også toppet med serranoskinke. Det kan også sagtens udelades, hvis du ikke er så meget til det. Er du til rødløg, så kan du også hakke det fint og vende det i tomatblandingen. Vi havde ikke lige rødløg, så det blev til en udgave uden. Det er så godt lige at toppe med et stykke serranoskinke også. Det kunne også være prosciuttoskinke eller en anden god skinke. Vi deler den i lidt mindre stykker, så det passer til de små brød. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.