Cheesecake i glas med appelsin Cheesecake i glas med appelsin Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 stk. Opskrift til 6 stk. Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 1 time Samlet tid 1 time og 20 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nemme og lækre cheesecake i glas med appelsin, hvid chokolade og bastognekiks. En nem dessert i glas med appelsin. Ingrediensliste 12 stk. bastognekiks 6 spsk. smør Cheesecakefyld 150 g. naturel flødeost 3 dl. piskefløde 3 spsk. flormelis 2 tsk. vaniljesukker 2 spsk. appelsinjuice Appelsingele 6 stk. appelsin 1 tsk. citronsaft 1 spsk. sukker 3 stk. husblas Pynt 30 g. hvid chokolade Læg i kurven til - + Læg i kurv hos Nemlig.com Lægger i kurv... I samarbejde med Nemlig.com Fremgangsmåde Find glas eller små skåle frem. Kom bastognekiks i en pose. Brug en kagerulle eller kødnammer til at knuse kiksene. Smelt smør i mikroovnen eller i en lille gryde. Bland kiks og smeltet smør og fordel i bunden af glassene. Ostecremen laves ved at blande piskefløde med flødeost, vaniljesukker og flormelis i en skål. Herefter piskes det hele sammen med en elpisker indtil ønskede konsistens er nået. Det skal gerne være en relativ fast creme (men det bestemmer man jo selv). Kom til sidst appelsinsaft i og smag til. Kom ostecremen op i en sprøjtepose eller en almindelig plastikpose. Klip et hul i hjørnet og sprøjt cremen ud ovenpå kiksebunden (sørg for at cremen kommer helt ud til kanten, så geleen ikke vil rende ned til kiksen). Nu til gele. Læg husblas i blød i koldt vand. Pres appelsiner for saft. Kom saften op i en lille gryde med citronsaft og sukker. Varm op. Vrid husblas for vand og kom op i den varme saft. Rør husblassen ud. Tag gryden af varmen og lad køle en smule af, så det ikke er brandvarmt. Fordel udover dine cheesecake med en ske. Sæt dem på køl i minimum 1-2 timer, så geleen kan sætte sig. Inden servering pyntes de med finthakket hvid chokolade og evt. spiselige blomster. Lås skærm Opskrift på cheesecake i glas med appelsin Her får du opskriften på de lækreste cheesecake i glas med appelsin og hvid chokolade. Skal du lave en let dessert, som smager af forår, så lad det være denne. Den består af bastognekiks, en cremet ostecreme og appelsingele på toppen. Det hele pyntes af med hvid chokolade og lidt spiselige blomster. Så har man altså en rigtig forårsagtig dessert! Man kan desuden nemt justere desserten. Er man ikke til bastognekiks, så kan der bruges kammerjunkere eller digestivekiks i stedet. Og i stedet for appelsin, så kan man bruge citron, lime eller lignende. Vi planlægger at servere denne dessert til en fødselsdagsfejring her i weekenden. Vi skal nemlig fejre en, som ikke er til desserter, der er alt for søde, men som gerne må være lidt friske. Derfor tænker vi, at den her dessert uden tvivl vil falde i god jord. Kombinationen af appelsingele og ostecremen giver smagsnoter ala en Københavnerstang, hvilket er så lækkert! LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på cheesecake i glas her Dessert i glas med appelsin Det er en nem dessert i glas med appelsin. De sprøde bastognekiks med smag af kanel smager så godt sammen med det friske fra appelsinerne og det cremet fyld. Det er en dessert, som smager bedst, når man får fat i nogle appelsiner med masser af smag. I stedet for at presse dem selv, så kan man også bruge friskpresset appelsinjuice som købes færdiglavet. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.