Chokolade halloweencookies

Chokolade halloweencookies
Opskrift til stk. Opskrift til 15 stk.

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedningstid

15 minutter

Samlet tid

35 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på chokolade halloweencookies med spindelvæv. Lækre cookies til Halloween, som er lette at lave.

Ingrediensliste

  • Cookiedej

  • 120 g. brun farin
  • 120 g. sukker
  • 1,5 tsk. vaniljesukker
  • 140 g. smør
  • 1 stk. æg
  • 3 spsk. bagekakao
  • 250 g. hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 0,5 tsk. salt
  • 200 g. mørk chokolade
  • Pynt

  • 75 g. skumfiduser
  • 30 stk. sukkerøjne
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

  1. Tag smør ud i god tid, så det kan blive blødt.
  2. Pisk brun farin, sukker, vaniljesukker og blødt smør i ca. 5 minutter med en elpisker.
  3. Tilsæt derefter æg og pisk videre.
  4. Tænd ovnen på 175 grader alm. ovn.
  5. Pisk nu ved middel hastighed og tilsæt hvedemel, bagekakao, bagepulver og salt.
  6. Hak chokoladen groft og vend det i dejen.
  7. Del dejen i cirka 15 kugler af ca. 60 g. Læg dem med god afstand på en bageplade med bagepapir. Vi bagte 6 ad gangen på en bageplade.
  8. Bages i en forvarmet ovn i 15-18 minutter. Begynd at holde øje med dem efter 10 minutter, da de hurtigt kan blive for mørke.
  9. Afkøl dem på en bagerist når de kommer ud af ovnen, og luk dem derefter i en lufttæt beholder.
  10. Smelt skumfiduser i en skål i mikroovnen. Fordel det med en gaffel over cookies, så det ligner spindelsvæv og sæt sukkerøjne på.

Opskrift på chokolade halloweencookies

Lækre og nemme chokolade halloweencookies, som er pyntet med spindelvæv eller mumie-effekt. Sprøde chokoladecookies, som er pyntet til halloween, som helt sikkert vil bringe glæde hos børnene. De er nemme at lave og så smager de bare godt. Nu er der ikke længe til Halloween. Supermarkederne er begyndt at finde pynt, slik osv. frem i butikkerne. Vi har også nogle små drenge, som synes det hele er spændende. Så vi har altså taget hul på glæderne og er tyvstartet. Det blev til disse chokoladehalloweencookies, som er pyntet med smeltet skumfidus og sukkerøjne. Man kan kalde dem for spindelvæv-cookies eller mumie-cookies. Nok mest mumiecookies, fordi vi har sat øjne på. Undlader man dem og pynter med nogle små edderkopper, så ligner det også spindelvæv. Vi synes det er en sjov og let måde at lave nogle kager, som har halloweentema.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på Halloween-mad her

Chokolade halloweencookies

Cookies til halloween

Der er mange muligheder, når der skal laves cookies til halloween. Det er bare oplagt at lave cookies, da det er nemt og så kan man pynte dem, som man har lyst til. Du kan blot bruge din yndlingscookieopskrift og så pynte dem. Her har vi lavet en simpel chokoladecookie, som er pyntet med smeltet skumfidus, hvor vi har kørt det rundt med en gaffel. Det er så let og kræver ikke det store. Af hverken forældre eller børn. Så det er sådan et projekt, som er hyggeligt at lave sammen.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar

Kommentarer