Eggnog Eggnog Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 3 timer Tilberedelsestid 10 minutter Samlet tid 3 timer og 10 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på amerikansk Eggnog. En lækker juledrik lavet på æg, mælk, sukker og alkohol, som du kan nyde i juletiden. Ingrediensliste Eggnog 6 stk. æggeblomme 90 g. sukker 1,5 tsk. vaniljesukker 0,5 tsk. stødt muskatnød 0,5 tsk. stødt nellike 0,5 tsk. stødt kanel 5 dl. mælk 2 dl. piskefløde Ved servering mørk rom Fremgangsmåde Kom æggeblommer, sukker og forskellige krydderier op i en skål. Pisk det med en elpisker til du har en tyk og luftig æggesnaps. Kom mælk og fløde i en gryde og varm det langsomt op til lige under kogepunktet. Tag gryden af varmen. Pisk lidt efter lidt den varme mælke-flødeblanding i æggesnapsen. Kom hele drikken tilbage i gryden og varm den op til lige omkring 65 grader (Brug meget gerne et termometer. Bliver drikken for varm, så koagulerer æggene). Hæld drikken over i en kande eller en skål. Dæk den til og sæt på køl i minimum 2-3 timer. Inden servering smages den til med rom. Det er en smagssag hvor meget/lidt man vil have i, så smag dig frem. Den kan også sagtens serveres uden rom. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på Eggnog Lav den amerikanske juledrik, Eggnog, som laves på æg, sukker, mælk og alkohol. Du kan lave den i en voksen version med alkohol eller udelade alkohol og så har du også en børnevenlig version. På dansk vil man nok også kalde drikken for æggesnaps og den smager altså bare skønt som juledrik. Server den lækre Eggnog til årets julefrokost eller julehyggedag, hvis I også har sådan en i familien. Vi plejer hvert år at samles med familie til en stor julehyggedag, hvor vi bager julesmåkager, spiser æbleskiver samt får eggnog og gløgg. Det er sådan en skøn juletradition, som vi håber vil blive ved i mange år. LÆS OGSÅ: Gløgg Juledrik med alkohol Eggnog er, ligesom gløgg, en rigtig lækker og hyggelig juledrik. Det er en drik, som især er populær i USA og som du i stor stil kan få derovre. Hvis du gerne vil prøve at servere noget anderledes til årets julefrokost, så synes vi helt sikkert, at du skal prøve at servere sådan en omgang Eggnog. Det vil helt sikkert falde i dine gæsters smag og så er det jo heller ikke sikkert, at de har smagt det før. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Hej Kan godt drikkes varm 😅😋 Når jeg ser fotos af eggnot ser de så flotte gule ud – min er ikke så gul og lidt “grumset” af krydderierne. Hvad gør jeg galt. Venlig hilsen Jeanne Svar
Hej, Det kan være æggeblommerne, som jo varierer i farve. Du kan sigte den, hvis du synes den er meget grumset 🙂 Kh Svar