Farseret squash med bacon

Farseret squash med bacon
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

45 minutter

Beskrivelse

Opskrift på farseret squash med bacon. Udhulet squash, som er fyldt med fars og bacon rundt om. Nem opskrift med squash.

Ingrediensliste

  • 0,5 stk. løg
  • 400 g. hakket svinekød
  • 1 stk. æg
  • 1 dl. mælk
  • 4 spsk. havregryn
  • salt/peber
  • 2 stk. squash
  • 1,5 pk. bacon i skiver

Fremgangsmåde

  1. Pil løg og riv det på et rivejern eller hak det fint med en kniv.
  2. Rør hakket kød sammen med salt og peber. Vi rører farsen på røremaskine. Men du kan sagtens røre den sammen med hænderne.
  3. Tilsæt herefter løg, æg, mælk og havregryn. Ælt godt sammen til en sammenhængende fars.
  4. Nu til squash. Skær enderne af. Halver på langs. Skrab det ‘bløde’ ud i midten med en teske (så der er plads til farsen. Del dem evt. også på midten, så stykkerne bliver mindre.
  5. Kom fars ned i midten, som du har udhulet. Tag et stykke bacon og vikl rundt om. Placer på en bageplade med bagepapir. Fortsæt sådan med alle squashstykkerne og til der ikke er mere fars tilbage.
  6. Bages i en forvarmet ovn ved 190 grader varmluft i 25-30 minutter til bacon er sprød og gylden.
  7. Tag ud og anret evt. på et fad. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på farseret squash med bacon

Her får du opskriften på intet mindre end farseret squash med bacon! En ny favorit med squash, som også er børnevenlig. En god familieret. Vi har aldrig set det her før, men fik ideen, da vi havde et par squash liggende og havde taget noget hakket svinekød op af fryseren. Vi ville gerne lave en ret, hvor man kombinerede de to ting, så det blev altså til de her farserede squash med bacon viklet rundt om. Og nøj, hvor smagte det bare godt. En genial måde at få mere grønt ind og også så smart, fordi de bliver bagt i ovnen.

Det er blot en rørt fars, som kommes i en udhulet squash og så kommer der en skive bacon rundt om. Ind i ovnen med det og så passer det sig selv. Baconen bliver dejlig sprød og så har du den saftige fars indeni og squashen, som en slags form, der holder sammen på det hele. Så nem og lækker en hverdagsret.

LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter med squash her

Farseret squash med bacon

Farserede squash med svinekød

Det er sådan en nem opskrift på farserede squash eller fyldt squash med svinekød. Ofte, når vi laver enten fyldt squash eller fyldt peberfrugt, så er det ofte med hakket oksekød og noget mexi-blanding. Men her valgte vi altså at køre en ret klassisk frikadellefars, som er blevet fyldt i og så med bacon rundt om. Den kombination har vi ikke kørt før i fyldt squash. Men det blev altså en kæmpe succes. Vi valgte at servere med en hjemmelavet kartoffelsalat og det smagte så godt.

Måske du selv dyrker squash i haven. Så er det oplagt at bruge nogle af dem til farseret squash eller fyldt squash. Ellers kan vi også anbefale at bage squashkage, lave squashfrikadeller og salater ud af dem. Man kan lave så mange dejlige ting med squash.

Farseret squash med bacon

Følg med på de sociale medier

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar