Fransk pæretærte

Fransk pæretærte
Opskrift til personer Opskrift til 8 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

35 minutter

Samlet tid

50 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på den bedste pæretærte med creme fraiche. Den bedste nemme kage, som kan serveres til eftermiddagskaffen eller som en nem dessert.

Ingrediensliste

  • 115 g. smør
  • 200 g. sukker
  • 2 stk. æg
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 160 g. hvedemel
  • 1,5 tsk. bagepulver
  • 120 g. creme fraiche
  • 3 stk. pære
  • 20 g. mandelsplitter

Fremgangsmåde

  1. Pisk blødt smør, sukker og vaniljesukker sammen, så det bliver helt hvidt. Det tager ca. 5 minutter.
  2. Tilsæt herefter æg og pisk videre.
  3. Vej hvedemel af og bagepulver af.
  4. Vend creme fraiche, hvedemel og bagepulver i din æggemasse.
  5. Beklæd bunden af en springform (Ø22 cm) med bagepapir. Smør siderne med smør.
  6. Fordel dejen ud i formen.
  7. Skræl pærer, fjern kernehus, skær i tynde skiver og placer skiverne langs kanten af formen.
  8. Til sidst drysses mandelflager og lidt sukker på toppen.
  9. Bages ved 175 grader varmluft i ca. 30-35 minutter.
  10. Tag den ud af ovnen og lad den køle en smule af.
  11. Server med creme fraiche eller en kugle vaniljeis til.
Bedøm denne ret

Nem opskrift på fransk pæretærte

Her får du en super nem opskrift på fransk pæretærte med creme fraiche. Det er en simpel, men virkelig lækker kage. Perfekt til eftermiddagskaffen eller som en nem dessert, hvis du skal have gæster. Sørg for at bruge rigtig modne pærer, så får du det bedste resultat.

Hvis du ikke er så meget til pærer, så kan du også bruge æbler i stedet. Server med en klat creme fraiche eller en kugle vaniljeis. Det er den perfekte nemme dessert.

LÆS OGSÅ: Marcipansnurrer med vanilje

Fransk pæretærte

På toppen bliver den drysset med lidt sukker og mandler. Det er lige det sidste pift, som løfter kagen til næste niveau. Du kan også drysse med hasselnøddeflager.

Fransk pæretærte Fransk pæretærte

Nem pæretærte

Det er én af de absolut nemmeste pæretærter, da den samtidig er så hurtig at bikse sammen. Man skal heller ikke på nogen måde undervurdere sådan en simpel kage. Kombinationen af den søde dej, de søde pærer, sukker og mandler på toppen smager simpelthen himmelsk! Som sagt, så ville vi servere den med creme fraiche, men det smager også så lækkert med flødeskum eller en god vaniljeis.

Fransk pæretærte Fransk pæretærte

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Mums – intet mindre!
    Let overskuelig opskrift, billig i råvarer og smager simpelthen himmelsk med enten rørt skyer/flødeskum eller creme fraice!

    Dog har jeg nu skiftet det alm hvide sukker ud med rørsukker (giver en lidt mere karamel smag) og de friske pærer er skiftet ud med en kæmpe portion syltede pærer fra dåse, skåret i skiver og presset lidt ned i dejen!

    Tak for gode anvendelige opskrifter 🙂

  2. Har lige prøvet at udskifte pæren med et glas æblemos!
    Æblemosen blev lagt “lidt ned i massen med en skefuld af gangen” og smagte simpelthen fantastisk!

    Endnu engang tak 🙂
    Vh Farmor

  3. Mine pærer sank ned i bunden under bagningen. Det gjorde nu ikke noget for smagen af den fantastiske kage. Men hvorfor sker det mon?

Skriv en kommentar