Græsk farsbrød

Opskrift på græsk farsbrød
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

40 minutter

Samlet tid

1 time

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på et græsk farsbrød med feta, soltørrede tomater og persille. Server dit græske farsbrød med bagte kartofler og tzatziki.

Ingrediensliste

  • Farsbrød

  • 500 g. hakket svinekød
  • 1 stk. løg
  • 3 fed hvidløg
  • 0,5 bundt frisk persille
  • 40 g. soltørrede tomater
  • 1 stk. æg
  • 2 spsk. creme fraiche
  • 1 spsk. tørret oregano
  • 2 tsk. tørret timian
  • 0,5 tsk. salt
  • 0,5 tsk. peber
  • 80 g. fetaost
  • 2 spsk. tomatpure
  • 1 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • Kartofler

  • 800 g. kartoffel
  • 4 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • salt

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 190 grader varmluft.
  2. Hak løg, hvidløg, persille og soltørrede tomater fint.
  3. Bland hakket svinekød med æg, creme fraiche, løg, hvidløg, soltørrede tomater, alle krydderierne, smuldret feta og persille.
  4. Tag et ovnfast fad. Læg farsen ned i fadet og form det som et farsbrød.
  5. Rør tomatpure og olie sammen i en skål.
  6. Fordel det oven på farsbrødet (enten med hænderne eller med en ske).
  7. Put lidt vand i bunden af fadet, så det lige dækker bunden og går en lille smule op af farsbrødet.
  8. Skær kartofler i både.
  9. Vend dem i olie samt salt og fordel dem i et ovnfast fad.
  10. Bag kartoflerne og farsbrødet i ovnen.
  11. Det skal have ca. 40 minutter.
  12. Tag det hele ud og server med det samme.
  13. Server evt. med en god salat eller hjemmelavet tzatziki.
Bedøm denne ret

Opskrift på græsk farsbrød

Nem og lækker opskrift på hjemmelavet græsk farsbrød med feta, soltørrede tomater og persille. Server dit græske farsbrød med bagte kartofler og hjemmelavet tzatziki. Det er altså bare lækkert og er perfekt som en nem omgang aftensmad. Vi bager det græske farsbrød i ovnen sammen med kartoflerne, så imens det hele bager, så kan du rydde op, dække bord eller få tiden til at gå med noget andet.

LÆS OGSÅ: Forloren hare

Opskrift på græsk farsbrød

Farsbrød med feta

Vi elsker farsbrød, som er tilsat feta. Det giver så god saftighed og smag til farsen, som ellers godt kan blive lidt tør. Derudover tilsætter vi æg, lidt creme fraiche, frisk persille og soltørrede tomater. Det giver altså et saftigt farsbrød, som ikke bliver tørt. Det er desuden også en god idé at vælge kød, som har en fedtprocent på omkring 10-12%, da det også giver et saftigt resultat.

Opskrift på græsk farsbrød

Hvad kan jeg servere til?

Vi valgte at servere bagte kartofler og tzatziki til vores græske farsbrød. Du kan dog også sagtens servere kogte kartofler, ris eller blot en salat til, hvis du er mere til det. Vi kan anbefale at servere tzatziki og evt. en god tomatsalat til, hvis du vil køre det græske tema videre.

Man kan lave så mange lækre retter, som er græsk-inspirerede. Denne er en nem hverdagsklassiker, som er hurtig at bikse sammen og som derfor passer perfekt ind i en travl hverdag, hvor man ikke har tid til at stå og lave mad hele aftenen. Og her er farsbrød genialt, da det passer sig selv i ovnen.

Følg også med på de sociale medier
Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Skriv en kommentar