Tilmeld nyhedsbrev

Grøn giftkage – opskrift på Bladankage

Grøn giftkage – opskrift på Bladankage

Grøn giftkage – opskrift på Bladankage

Opskrift til 6 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

45 minutter

Samlet tid

1 time og 5 minutter

Beskrivelse

Den nemmeste opskrift på giftkage, også kaldet bladankage. En barndomsklassiker, som tit blev serveret som kage til fødselsdag. Du kan bruge lige nøjagtig den frugtfarve, som du har lyst til for farven smager nemlig ikke af noget.

Ingrediensliste

Dej

  • 200 g. hvedemel
  • 225 g. sukker
  • 0,5 dl. raps- eller solsikkeolie
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. natron
  • 1 æg (str. M/L)
  • 2,5 dl. mælk
  • 5 tsk. grøn frugtfarve
  • 3 tsk. mandelessens
  • 2 knivspids salt

Glasur

  • 30 g. smør
  • 150 g. flormelis
  • 2 spsk. vand
  • 1 spsk. kakao
  • 1 tsk. vaniljesukker

Fremgangsmåde

1. Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
2. Rør alle de tørre ingredienser sammen i en skål.
3. Bland de våde ingredienser sammen med de tørre ingredienser og rør/pisk indtil der ingen klumper er.
4. Hæld dejen i en smurt form (22 x 22 cm). Bag nederst i ovnen i ca. 40-45 min. Hvis du stikker en strikkepind eller tandstik ned i midten af kagen og den kommer op uden dej på er kagen færdigbagt.
5. Lad dejen afkøle helt.
6. I en lille gryde blandes alle ingredienserne til glasuren. Varmes op ved lav varme, imens der røres.
7. Når glasuren er ensartet, så er den færdig. Hæld den over kagen og lad den sætte sig.

Bedøm denne ret

Nem opskrift på en barndomsklassiker, nemlig den grønne giftkage også kaldet bladankage. Den kan bages i en bradepande, i muffinsforme eller i en springform og den kan også laves uden mandelessens, hvis man ikke bryder sig om det.

Vi har slet ikke tal på hvor mange gange vi har spist rød, grøn og blå giftkage til børnefødselsdage. Det er bare en rigtig børnekage og der skal ikke så meget til at imponere børn udover lidt farve i en kage. Så derfor var det sjovt at genoplive denne barndomsklassiker, som jo er en af de nemmeste kageopskrifter.

Skriv en kommentar