Harissa Harissa Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på hjemmelavet harissa. En chilipasta eller chilisauce, som kan bruges som marinade, dyppelse eller i sandwich. Ingrediensliste 3 stk. rød peberfrugt 2 stk. frisk chili 5 spsk. olivenolie 140 g. tomatpure 2 spsk. citronsaft 1 spsk. stødt koriander 1,5 spsk. stødt spidskommen 1,5 spsk. paprika 1 tsk. cayenne peber 6 fed hvidløg salt/peber Fremgangsmåde Tænd ovn på 200 grader varmluft. Halver peberfrugt og chili. Fjern stilk og kerner. Kom det på en bradepande med bagepapir. Hæld olie over og drys med salt og peber. Bag i ovnen i 10-15 minutter. Tag peberfrugt og chili ud af ovnen og lad det afkøle. Fjern skræl fra peberfrugt og chili. Find en blender frem og kom peberfrugt, chili, olivenolie, tomatpure, citronsaft, stødt koriander, spidskommen, paprika, cayennepeber og hvidløg i. Blend det godt i gennem. Kom i et glas med et lag olivenolie på toppen. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på harissa En nem opskrift på hjemmelavet harissa paste, som laves på bagte peberfrugter, tomatpure og krydderier. Harissa kan bruges som marinade, som smagsgiver eller som smørrelse i sandwich, wraps og burger. Det er en dip eller dressing, som er fyldt med smag. Du går i hvert fald ikke ned på smag, hvis du laver en omgang harissa. Du kan blandt andet prøve vores bagte harissakartofler på bund af yoghurt. Det er en smagfuld ret, som er god som tilbehør. Især hvis du har lyst til at prøve noget anderledes tilbehør med kartofler. Harissa er nemt at lave. Det er blot bagte peberfrugter, som blendes med krydderier, tomatpure og olivenolie, indtil du har en helt glat dressing. Det kan holde sig et par uger på køl. LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på hjemmelavet dyppelse her Harissa paste Harissa paste er den lækreste chilisauce. Det er en lidt mere fyldig chilisauce end hvad man normalvis betragter som chilisauce. Den har mere fylde og mere dybde pga. de bagte peberfrugter. Prøv også at bruge den i wraps eller i sandwich. Det smager fantastisk sammen med noget skiveskåret kød, syltede rødløg og lidt grønt. Så har du altså en helt fantastisk sandwich med kun få ingredienser. Og er du til chili og lidt stærke sager, så vil sådan en harissa paste blive din nye bedste ven i køkkenet. Chilisauce med bagte peberfrugter Så har du lyst til at løfte dit madlavningsgame, så kan du nemt løfte det med en hjemmelavet chilisauce med bagte peberfrugter. Vi kan kun anbefale det, da det er så nemt at lave og nemt kan tilføre masser af smag til dine retter. Man kan også marinere kød i chilisaucen og så grille det. Det er så godt. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.