Hollandaise sauce

hollandaise sauce
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Opskrift på en nem, lækker og cremet hollandaise sauce. Den her hollandaisesovs er super nem at lave og så smager den helt forrygende som tilbehør til fisk.

Ingrediensliste

  • 250 g. smør
  • 3 stk. æggeblomme
  • 7 spsk. hvidvinseddike
  • 7 spsk. vand
  • salt/peber
  • 1 stk. løg
  • 0,5 tsk. citronsaft

Fremgangsmåde

  1. Hak løg groft.
  2. I en lille gryde kommer du eddike, vand, løg og salt og peber. Det koges ind til ca. 1/4.
  3. Når det er kogt sigtes det og væsken hældes over i et glas.
  4. Smør smeltes i en gryde og hældes i en skål.
  5. Æggeblommer kommes i et glas.
  6. Når man har med æg at gøre, så er det vigtigt at smørret og essensen ikke er for varmt, da det ellers vil skille.
  7. I en lille gryde gøres vandbad klar. Læg en skål ovenpå og varm langsomt vandet op. I skålen hældes essensen i. Pisk æggeblommer i og pisk indtil det begynder at tykne en lille smule. Det tykner i takt med, at det får varme.
  8. Når det begynder at tykne hældes smør i i en tynd stråle, mens der piskes.
  9. Til slut smages saucen til med salt, peber og citron.
Bedøm denne ret

Opskrift på hollandaise sauce

Hollandaise sauce er en fransk sauce, som primært laves på æg og smør. Den her opskrift på hjemmelavet hollandaise er super nem og giver en cremet og lækker sauce, som er perfekt som tilbehør til fisk, hvide asparges og meget mere.

Når først man har lært at lave en hjemmelavet hollandaise, så lover vi, at man nærmest aldrig går tilbage til pulversovs igen. Den her sovs er helt fantastisk cremet og har den lækreste smag af smør med et strejf af syrlighed fra eddike. Og selvom det måske lyder lidt besværligt, da man skal lave den over vandbad, så er det slet ikke så svært at lave selv!

LÆS OGSÅ: Hollandaise sauce

hollandaise sauce

Hjemmelavet hollandaise

En hjemmelavet hollandaise er som sagt slet ikke svær at lave. Hvis du laver den over vandbad, så kan det næsten ikke gå galt, da det er nemmere at styre temperaturen over vandbad end hvis man laver det direkte i en gryde.

Hollandaisesovs minder på mange måder også om bearnaise sauce. De bliver nemlig lavet på samme måde, hvorimod der i bearnaise er estragon. Men basen er det samme med eddike, smør og æggeblommer.

Opskrift på bearnaise sauce 

Hvad kan jeg servere hollandaise til?

Du kan servere din hollandaise til en masse ting. Den er rigtig god til fisk og hvide asparges. Man serverer også saucen til Egg Benedict udover et pocheret æg. Det er en meget mild sauce med en rund og cremet smag. Det er også derfor, at den passer perfekt til fisk. Vi spiser den især til laks og torsk, men du kan servere den til alt slags fisk.

Følg også med på de sociale medier
Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Skriv en kommentar