Hytteostpandekager Hytteostpandekager Opskrift til 15304560 stk. Opskrift til 15 stk. Forberedelsestid 5 minutter Tilberedelsestid 15 minutter Samlet tid 20 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på de virale hytteostpandekager. Luftige og lækre pandekager med hytteost, som er gode til morgenmad eller dessert. Ingrediensliste 4 stk. æg 250 g. hytteost 3 dl. mælk 1 spsk. sukker 1 tsk. vaniljesukker 1 tsk. citronsaft 140 g. hvedemel 50 g. smør (til stegning) Læg i kurven til - + Læg i kurv hos Nemlig.com Lægger i kurv... I samarbejde med Nemlig.com Fremgangsmåde Kom alle ingredienserne undtagen smør i en blender og blend godt sammen. Du kan også bruge en stavblender, så kommer du bare alle ingredienserne i en skål. Varm en pande op ved middel varme. Smør panden med smør eller olie. Hæld lidt under 1 dl. dej på panden (alt efter hvor stor din pande er) og drej panden, så dejen fordeles rundt. Bag pandekagen i ca. 30-60 sekunder eller til den er gylden. Vend den med en paletkniv og bag den på den anden side. Tilsæt lidt smør til panden igen og fortsæt sådan med den resterende dej. Lås skærm Opskrift på hytteostpandekager Vi blev nødt til at hoppe med på de virale hytteostpandekager og give vores bud på dem! Vi har længe været glade for de her havregrynspandekager til morgenmad, men de har altså fået en ny skarp konkurrent i de her hytteostpandekager. De består af hytteost, som blendes med æg, mælk, mel, lidt sukker og citronsaft. Så steges de på pande i lidt fedtstof og voila, så har man altså mættende og proteinrige pandekager. De kan spises til morgenmad, som en snack eller som dessert. Vi serverer med syltetøj til og nøj, de smager altså bare godt. Et kæmpe hit og en varm anbefaling herfra. Det er en god og mættende pandekage, da den både indeholder hytteost og æg. Vores børn var vilde med dem, så har du lidt svært ved at få nok protein i kosten til de små, så er det altså en god idé med dem her. Vi kommer lidt god marmelade i og så ryger de ned med sådan en fart i de små maver. LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på morgenmadspandekager her Hytteost pandekager Bliv endelig ikke skræmt over, at de hedder hytteost pandekager. Hvis du normalvis ikke kan lide hytteost, så frygt heller ikke. Man kan nemlig slet ikke smage hytteosten i pandekagen. Hytteosten bliver blendet, så du har heller ikke de der små klumper, som der er i osten normalt. Hytteosten giver bare en god konsistens og så bidrager de også med protein, så pandekagerne mætter godt. Man kan jo simpelthen lave så mange ting ud af hytteost og derfor har vi det altid på lager. Prøv også de her hytteost-fladbrød med serrano. Også et kæmpe hit! Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.