Julecheesecake på 10 minutter

Julecheesecake på 10 minutter
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

5minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

10 minutter

Beskrivelse

Opskrift på den lækreste julecheesecake på 10 minutter. En hurtig juledessert og cheesecake uden husblas, som består af få ingredienser.

Ingrediensliste

  • Cheesecake

  • 100 g. naturel flødeost
  • 2 dl. piskefløde
  • 2 spsk. flormelis
  • 2 tsk. citronsaft
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • Andet

  • 100 g. digestivekiks
  • 100 g. kirsebærsauce
  • 50 g. brændte mandler

Fremgangsmåde

  1. Ostecremen laves ved at blande piskefløde med flødeost, vaniljesukker, flormelis og citronsaft i en skål.
  2. Herefter piskes det hele sammen med en elpisker indtil ønskede konsistens er nået. Det skal gerne være en relativ fast creme (men det bestemmer man jo selv). Kom cremen på en sprøjtepose.
  3. Kom digestivekiks i en plastikpose og knus dem.
  4. Hak brændte mandler groft.
  5. Anret i en skål med knust digestivekiks i bunden, en god klat ostecreme, dernæst lidt kirsebærsauce. Top med brændte mandler.
Bedøm denne ret

Opskrift på julecheesecake på 10 minutter

Den her hurtige julecheesecake på 10 minutter, som består af knuste digestivekiks, brændte mandler, en lækker creme med vanilje og flødeost samt kirsebærsauce på toppen. Det her er altså en lynhurtig juledessert, som altid falder i god jord. Vi har flere gange været ude og give smagsprøver på den her hurtige cheesecake og folk, der smager, bliver altid så positivt overraskede over hvor lækker og nem den er. Selve cremen laves bare ved at komme alle ingredienserne i en skål og så skal det blot piskes med en elpisker til du har en fast creme.

Den her julecheesecake serverede vi i små bambusskåle til en lidt mere moderne julefrokost. Sådan en tapasagtig julefrokost, som bestod af mange små retter. Her serverede vi denne julecheesecake på 10 minutter som dessert sammen med en blondie med hindbær. Det var et kæmpe hit og to nemme desserter.

LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på hurtige desserter her

Julecheesecake på 10 minutter Cheesecake uden husblas på 10 minutter

Det smarte ved den her cheesecake uden husblas på 10 minutter er, at den ikke skal sætte sig, da der ikke bruges husblas. Man pisker blot en tyk og cremet ostecreme sammen med en elpisker. Vi kommer den i en sprøjtepose, da den så er nemmere at anrette og man får et pænt resultat. Det bliver ikke nemmere og er en af vores go-to opskrifter på nemme desserter. Det her er en juleudgave, hvor vi blot har brugt færdiglavet kirsebærsauce, men den kan laves med bærkompot, med friske bær eller frugter eller noget helt tredje. Det er sådan en god grundopskrift.

Julecheesecake på 10 minutter

Følg med på de sociale medier

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Kommentarer

Skriv en kommentar