Karamelsirup

Karamelsirup
Opskrift til portion Opskrift til 1 portion

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

20 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på hjemmelavet karamelsirup til iskaffe, desserter, pandekager og meget mere. Det er så nemt at lave sirup selv.

Ingrediensliste

  • 170 g. sukker
  • 1,5 dl. vand
  • 1 tsk. karamelessens

Fremgangsmåde

  1. Kom sukker og halvdelen af vandet op i en gryde.
  2. Tænd for middel varme og lad det hele smelte sammen. Rør rundt i det undervejs.
  3. Når sukkeret er opløst, så begynder massen at blive mere mørk i farven. Så skal du være opmærksom, da det pludselig går hurtigt.
  4. Når den har fået en flot lys farve, så tager du gryden af blusset. Tilsæt forsigtigt det sidste vand (pas på, da det godt kan bruse en smule). Rør vandet ud, hvis du synes den skal være lidt tyndere, så tilsætter du lidt mere vand.
  5. Lad den køle af.
  6. Smag den til sidst til med karamelessens (kan udelades).
  7. Opbevar den i en lille beholder.
Bedøm denne ret

Opskrift på karamelsirup

Her får du opskriften på en hjemmelavet karamelsirup, som du kan bruge til din iskaffe, til dessert, pandekager og meget mere. Den er super lækker og virkelig nem at lave selv! Så det er slut med at købe de der dyre færdiglavede sirupper. Det er så nemt og billigt at lave det selv, at det slet ikke kan betale sig at købe dem færdiglavet. Den består af kun 3 ingredienser. Nemlig vand, sukker og lidt karamelessens. Karamelessensen kan man udelade, men vi synes, at det klæder den ret godt. Hvis man køber den færdiglavet, så er der ofte også tilsat lidt smag til siruppen.

Hvis du har et stort forbrug af karamelsirup og sirup generelt til iskaffen, så er det altså helt ideelt at lave den selv. Der er mange penge at spare! De kan nemlig være ret dyre at købe i butikkerne. Den fejl har vi selv lavet! Men nu er vi altså begyndt at lave det selv.

LÆS OGSÅ: Iskaffe

Karamelsirup

Sirup med karamelsmag

Du får en lækker sirup med karamelsmag, som er helt perfekt at bruge i blandt andet iskaffe. Det er i hvert fald der, hvor vi oftest bruger den. Ellers ville den også være god at hælde udover is, pandekager eller andre desserter. Du kan også selv bestemme hvor tyk/tynd den skal være. Vi laver den ret tynd, da den så er nemmere at opløse i sin iskaffe. Skal den bruges til desserter, så ville vi nok lave den lidt tykkere.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar