Karamelsovs Karamelsovs Opskrift til 12345678910 portion Opskrift til 1 portion Forberedelsestid 5 minutter Tilberedelsestid 15 minutter Samlet tid 20 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på hjemmelavet karamelsovs. Brug karamelsauce ovenpå is, til desserter eller ovenpå skyr eller yoghurt. Ingrediensliste 200 g. sukker 50 g. smør 1,5 dl. piskefløde Fremgangsmåde Vej alle ingredienser af og tag dem ud i god tid, så de kan få stuetemperatur. Put sukker i en gryde eller på en pande. Tænd for middel varme. Lad sukkeret smelte (uden at du rører i det). Når sukkeret er smeltet, så tilsættes smør og det røres sammen med sukkeret (det vil bruse op og herefter samle sig). Tilsæt til sidst piskefløde og pisk det sammen til en ensartet, flydende karamel. Lad det simre et par minutter. Tag gryden af varmen. Hæld den over på et glas eller i en bøtte (den vil også sætte sig yderligere, når den køler af). Opbevar den på køl. Lås skærm Opskrift på karamelsovs En hjemmelavet karamelsovs er én af de rigtig gode ting her i livet. Skal der smovses og laves en god dessert til weekenden, så bør den næsten inkludere den her hjemmelavede karamelsauce. Tre ingredienser og så har du altså alletiders sovs af karamel, som smager skønt ovenpå is, på en god brownie eller lignende. Det er SÅ nemt at lave karamel sovs selv. Det kræver blot sukker, smør og piskefløde. Det er også godt ovenpå en omgang skyr eller græsk yoghurt sammen med lidt ristede nødder. Så er man ude i en lidt sundere dessert, så kan det også anbefales. Vil man have den som saltkaramel i stedet, så tilføjer man bare lidt god havsalt til sidst, som røres i. Hvis der er noget, som er et hit hos børn, så er det en hjemmelavet isbar. Forskellige varianter af is og forskellige toppings. Vi laver ofte en isbar med vaniljeis, chokoladeis og jordbæris. Og så laver vi den her karamelsovs, som en af de ting, man kan tage ovenpå sammen med en chokoladesovs og masser af krymmel. Dét er altid et kæmpe hit! Og de voksne plejer også at være begejstrede for det. LÆS OGSÅ: Desserter med karamel Karamel sovs til is og desserter Det her er en god grundopskrift på karamel sovs til is og desserter. Den bliver forholdsvis tynd og er derfor nem at fordele udover is, pandekager eller hvad man ellers vil bruge den til. Man kan også lave en hjemmelavet chokoladesovs, så man både har karamel og chokolade. Så bliver det næsten ikke bedre! Og så må vi bare sige, at sådan en hjemmelavet karamelsovs altså slår den købte med længder. Med den hjemmelavede kan man også selv justere tykkelsen på saucen, så den passer til formålet. Vi kan godt lide en forholdsvis tynd sauce til isbar. Lav din egen karamelsauce Det er slet ikke svært at lave sin egen karamelsauce. Det kræver blot sukker, smør og fløde. Samt lidt tålmodighed. Når først den er lavet, så kan den holde sig i en lufttæt beholder på køl i flere uger. Som sagt, så bruger vi den til is, pandekager, men også til vores morgenmad eller en lille snack af skyr og karamelsauce. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.