Karrysovs med kokosmælk

Karrysovs med kokosmælk
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

35 minutter

Beskrivelse

Vores bedste opskrift på karrysovs med kokosmælk og grøntsager. En cremet karrysauce med en mild smag af karry, som er lavet med skjult grønt.

Ingrediensliste

  • 2 stk. løg
  • 2 fed hvidløg
  • 400 g. gulerod
  • 400 g. kartoffel
  • 2 spsk. karry
  • 1 stk. grøntsagsbouillonterning
  • 400 ml. kokosmælk
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Løg, hvidløg, gulerødder og kartofler skæres i grove stykker.
  2. En gryde varmes op, hvor olie og karry kommes i.
  3. Når karryen er stegt godt af tilsættes løg, hvidløg, gulerødder og kartofler.
  4. Steg kort grøntsagerne og tilsæt derefter vand så det lige præcis dækker grøntsagerne. Tilsæt smuldret boullionterning.
  5. Lad det koge 20-30 minutter med låg (indtil grøntsagerne er møre).
  6. Tag lidt af vandet fra grøntsagerne (det er nemmere at tilsætte mere vand senere og justere tykkelsen). Blend grøntsagerne og vandet med en stavblender eller i en alm. blender.
  7. Hæld tilbage i gryden og tilsæt kokosmælk. Hvis saucen er lidt for tyk, så brug lidt af det vand, som du tidligere tog fra. Smag til med salt og peber. Lad det simre ved lav varme i et par minutter og server så.
Bedøm denne ret

Opskrift på karrysovs med kokosmælk

En cremet og lækker karrysovs med kokosmælk og grøntsager. Den er oprindeligt taget fra vores opskrift på sundere boller i karry, hvor vi laver selve saucen på masser af grønt. Den karrysovs er så god og derfor skulle den selvfølgelig have sin egen opskrift. Hvis du har børn, hvor det er svært at få grøntsager i dem, så er sådan en karrysauce her en god idé. Den bliver lavet med hvidløg, løg, gulerødder og kartofler samt kokosmælk. Det giver en cremet sauce, som er god til ris, kylling og generelt steder, hvor man kan bruge sådan en god sauce med smag af karry. Den er meget mild i smagen og er derfor også super børnevenlig. Der kan være forskel på den karry, som man bruger. Hvis du ikke helt synes, at der er nok power i den, så kan man lige tilsætte lidt cayennepeber. Det giver lidt ekstra varme og power til smagen.

Vi får ofte den her karrysovs til ris og crispy chicken. En opgraderet omgang kylling i karry, som både vi og børnene elsker. Du kan desuden også smide en masse andet grønt i. Har vi lige en rest blomkål, porre, squash, spidskål, hvidkål eller lignende, så ryger det også med. Det er en god mulighed for at få masser af grønt og samtidig få brugt grøntsagsrester.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på hjemmelavet sauce her

Karrysovs med kokosmælk

Karrysauce med kokosmælk

Den her karrysauce med kokosmælk har vi lavet siden vi selv boede hjemme. Den er nem at lave og er anderledes fra en gammeldags karrysovs, som ofte laves på en opbagt sauce. Den her lavet med grøntsager og kokosmælk. Er du ikke vild med smagen af kokosmælk, så kan man også erstatte med madlavningsfløde. Vi synes bare, at kokosmælk passer så godt sammen med karry og det gør noget godt for sovsen.

Følg med på de sociale medier

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar