Kartoffel lasagne Kartoffel lasagne Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 6 personer Forberedelsestid 30 minutter Tilberedelsestid 1 time Samlet tid 1 time og 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på kartoffel lasagne med hakket oksekød og mornaysauce. En børnevenlig lasagne med kartofler. Ingrediensliste 1 stk. løg 3 fed hvidløg 0,5 stk. rød peberfrugt 300 g. gulerod 450 g. hakket oksekød 2 spsk. tomatpure 400 g. hakkede tomater på dåse 2 dl. vand 1 stk. grøntsagsbouillonterning 2 tsk. tørret oregano 1 tsk. stødt spidskommen salt/peber Mornaysauce 1,5 spsk. smør 1,5 spsk. hvedemel 3 dl. mælk 0,5 tsk. stødt muskatnød 50 g. revet mozzarella Andet 700 g. bagekartoffel 100 g. revet mozzarella 0,25 bundt forårsløg Læg i kurv på Nemlig Fremgangsmåde Hak løg og hvidløg fint. Skræl gulerødder og riv gulerødder groft på et rivejern. Skær peberfrugt i små tern. Varm en gryde op med fedtstof. Tilsæt alle grøntsagerne. Lad det sautere til grøntsagerne bliver bløde. Tilsæt så hakket oksekød. Rør godt rundt og lad det få farve over det hele. Tilsæt så tomatpure og vend det godt rundt. Lad det stege kort af. Tilsæt så hakkede tomater, smuldret bouillonterning (den skal ikke opløses i vand inden), vand, krydderier og salt/peber. Bring det i kog. Når det koger, så skrues der ned og det får lov til at simre, imens du gør det resterende klar. Nu til bechamelsaucen. Smelt smør i en gryde. Tilsæt hvedemel, når smør er smeltet og pisk med et piskeris. Du kan evt. tage gryden af blusset, når du gør dette. Tilsæt nu lidt mælk ad gangen samtidig med, at der piskes. Fortsæt indtil alt mælk er tilføjet. Lad det hele koge op, så saucen bliver tyk. Tilsæt revet ost og lad det smelte i saucen. Smag til med muskatnød samt salt/peber. Sæt saucen til side. Skræl kartofler og skær i tynde skiver. Drys kartofler med lidt salt, så noget af væden trækker ud. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Find et ildfast fad. Smør det med lidt smør eller olie. Fordel 1/3 del af kødfyldet i bunden. Top med de tynde skiver af kartofler, så de overlapper hinanden. De må gerne ligge i flere lag. Kom så endnu et lag kødsauce på og endnu et lag kartofler. Afslut med et lag kødsauce og hæld så bechamelsaucen udover. Sæt fadet ind i den forvarmet ovn og giv det 25 minutter. Tag herefter fadet ud. Fordel ost og giv det 25 minutter mere. Tag fadet ud og lad det trække 10 minutter, så retten lige kan samle sig inden servering. Hvis den serveres brandvarm, så kan den godt være lidt vandet. Så det er vigtigt, at den får lov til at trække. Drys evt. med forårsløg inden servering. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på kartoffel lasagne Her får du opskriften på en god og børnevenlig kartoffel lasagne. En kartoffellasagne, som blot er en kødsauce, som er lagt sammen med lag af kartoffelskiver, mornaysauce og ost. Det smager så godt og er et godt alternativ til den klassiske lasagne med lasagneplader. Vi lavede egentlig den her lasagne, da vi havde en del kartofler i overskud, som trængte til at blive brugt. Vi havde desuden taget hakket oksekød op fra fryseren, så det blev tryllet til sådan en omgang kartoffellasagne. Vi serverede en hurtig grøn salat til med æbler, agurk, jordbær, ærter og hjertesalat. Det er der ingen opskrift på, da vi simpelthen bare tog alle vores grøntsagsrester og lavede det til en salat. Men du kan gå på opdagelse her i vores udvalg af grønne salater, hvor vi har opskrifter til. De ville uden tvivl passe rigtig godt til den her opskrift. Og ellers kan du også lave det samme som os og få brugt grøntsagsrester. LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter til børn og små her Kartoffellasagne opskrift Det er en nem kartoffellasagne opskrift, som er et stort hit hos både børn og voksne. Det er sådan en rigtig familieret og så er der også godt med grønt i saucen. Brug gerne rester af gulerødder, squash osv. i saucen. Det kan ikke ses med det blotte øje, men det giver god fylde og smag til saucen. Vi bruger desuden en hjemmelavet mornaysauce, men vil du gøre det nemmere for dig selv, så kan du købe en færdiglavet sauce. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.
I skriver i opskriften, at der skal bruges bagekartofler, men det kunne være rart med en angivelse af vægt kartoffel i stedet. Dels fordi bagekartofler kan have forskellig størrelse, men også hvis man nu lige har almindelige kartofler på lager, man har lyst at bruge i stedet. Kan dette tilføjes i opskriften? Svar