Kinder Bueno muffins Kinder Bueno muffins Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 stk. Opskrift til 12 stk. Forberedelsestid 30 minutter Tilberedelsestid 30 minutter Samlet tid 1 time Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på lækre og nemme Kinder Bueno muffins, som består af chokolademuffins med chokoladefrosting. En lækker cupcake med chokolade. Ingrediensliste 60 g. smør 2 stk. æg 200 g. sukker 2 tsk. vaniljesukker 2 dl. kærnemælk 200 g. hvedemel 1 nip salt 2 tsk. bagepulver 1 tsk. natron 60 g. bagekakao Frosting og pynt 100 g. smør 200 g. flormelis 2 tsk. vaniljesukker 1 spsk. bagekakao 1 spsk. nutella 100 g. naturel flødeost 2 stk. Kinder Bueno Fremgangsmåde Tænd ovnen på 170 grader varmluft. Smelt smør og lad det køle af. Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en lys og luftig blanding med en elpisker. Vej alle de tørre ingredienser af i en skål. Vend skiftevis de tørre ingredienser, smeltet smør og kærnemælken i æggeblandingen, indtil du har en ensartet samlet dej. Gør muffinsforme klar. Vi kommer dem i sådan en metalbakke til muffins, da det hjælper dem med at holde formen. Fordel dejen i formene. Fyld kun lidt over halvdelen af formen op. Bag dine muffins i midten af ovnen i den forvarmet ovn i ca. 15-20 minutter. Begynd at holde øje med dem efter 10-13 minutter. Du skal kunne stikke en kødnål, grillspyd eller andet tyndt ned i dine muffins uden, at der kommer ubagt dej med op. Hvis der kommer ubagt dej med op, så skal de lige have lidt længere. Tag dem ud af ovnen, når de er færdige og lad dem køle af. Nu til frosting. Tag smør ud i god tid, så det kan blive blødt. Vi tager det gerne ud 1 times tid før. Pisk smør luftigt i en skål med en elpisker eller i en røremaskine med piskeriset. Pisk gerne i 3-5 minutter. Tilsæt herefter flormelis, vaniljesukker, bagekakao, nutella og flødeost. Pisk videre til du har en luftig og cremet frosting uden klumper. Hvis den er blevet meget blød, så kan du lige sætte den på køl lidt, så den samler sig igen. Kom den op i en sprøjtepose med stjernetyl. Sprøjt den ud på dine muffins. Top med et stykke Kinder Bueno. Opbevar dem på køl, indtil de skal spises. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på Kinder Bueno muffins De lækreste og fineste Kinder Bueno muffins, som består af chokoladekage, der er toppet med chokoladefrosting. Det her er virkelig en chokoladebombe, så elsker du chokolade, så vil de være lige noget for dig! De er samtidig nemme at lave og kan sagtens laves dagen før. Det er en svampet chokolademuffin, som vi topper en flødeostecreme lavet med nutella og kakao. Og så bliver de selvfølgelig pyntet med små stykker af Kinder Bueno. Sådan en rigtig overdådig muffin eller cupcake, som er lavet i ægte amerikansk stil. LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på muffins og cupcakes her Chokolademuffins med Kinder Bueno Hvis du er vild med chokolade og Kinder Bueno, så er de her muffins lige noget for dig. En svampet cupcake af chokoladekage, som bliver toppet med en luftig chokoladefrosting lavet med nutella. Det er jo enhver chokoladedrøm. Det er sådan en kage, som vil gøre sig godt på et tapas-kagebord eller hvis man skal dele kager ud. Så er det nemlig altid smart med muffins, da man så ikke skal have en kniv med. Det er dog måske en kage, som kræver en gaffel eller ske til at spise den med. Hvordan opbevares de bedst? Når de er helt færdige, så skal de på køl pga. frostingen. Når de sættes på køl, så kan din Kinder Bueno dog godt blive lidt hvid i det. Så hvis du gerne vil undgå det, så vent med at pynte med Kinder Bueno til lige inden servering. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.