Koteletter i fad med ananas

Koteletter i fad med ananas
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

45 minutter

Beskrivelse

Opskrift på lækre koteletter i fad med ananas, karry og grøntsager. Server med ris, forårsløg, peanuts og æbletern på toppen.

Ingrediensliste

  • Koteletter i fad med karry

  • 4 stk. svinekoteletter
  • 3 fed hvidløg
  • 1 stk. porre
  • 1 stk. rød peberfrugt
  • 4 skiver ananasringe på dåse
  • 2 spsk. smør
  • 2 spsk. karry
  • 1 tsk. cayennepeber
  • 2 spsk. hvedemel
  • 1 stk. hønsebouillonterning
  • 1,5 dl. vand
  • 2,5 dl. madlavningsfløde
  • salt/peber
  • Tilbehør

  • 320 g. ris
  • 0,5 bundt forårsløg
  • 2 stk. æble
  • 100 g. saltede peanuts

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 190 grader varmluft.
  2. Snit hvidløg fint. Skær porrer i tynde ringe og peberfrugt i tynde strimler.
  3. En pande opvarmes med fedtstof.
  4. Kom alle grøntsagerne på. Lad dem sautere et par minutter.
  5. Kom dem herefter over i et ildfast fad.
  6. På panden tilsættes igen lidt fedtstof. Kom nu koteletterne på og krydr med salt/peber på begge sider. De skal bare lige have ganske kort tid på hver side, så de blot lige får stegeskorpe.
  7. Læg korteletterne over i fadet ovenpå grøntsagerne.
  8. Dræn ananasringene (gem evt. vandet til saucen).
  9. Nu skal saucen laves. På panden tilsættes smør.
  10. Herefter tilsættes karry og cayennepeber. Lad det hurtigt stege af, så får du mest smag ud af krydderierne.
  11. Tilsæt så hvedemel og pisk det godt ud.
  12. Tilsæt så vand (eller ananassaft, som du gemte). Pisk det godt ud.
  13. Tilsæt så madlavningsfløde og smuldret bouillonterning. Pisk det hele godt sammen til du har en ensartet sauce. Lad det simre kort. Hvis saucen er lidt for tyk, så tilsæt lidt ekstra vand eller ananassaft. Smag til med salt/peber og hæld så saucen over i fadet.
  14. Kom hele fadet i ovnen i 20-25 minutter.
  15. Imens fadet er i ovnen koges ris efter pakkens anvisning og forårsløg hakkes fint og æbler skæres i små tern.
  16. Server koteletter i fad med ris og de forskellige toppings til.
Bedøm denne ret

Opskrift på koteletter i fad med ananas

Mangler du dagens opskrift til aftensmad, så kunne et bud være den her omgang koteletter i fad med ananas og karry. En lækker opskrift på koteletter i fad med ananas, som serveres med ris, forårsløg, æbler og saltede peanuts på toppen. Vi elsker retter som denne, da det bare er den perfekte blanding mellem comfort food og nem hverdagsmad. Den her ret har vi fået siden vi var helt små og vi har altid elsket det. Det søde fra ananassen, som giver godt modspil til den lidt stærke karrysovs og så med alle de forskellige toppings ovenpå. Samtidig er det en nem ret at lave, da den i størstedelen af tiden bare passer sig selv i ovnen.

Det er nem aftensmad med koteletter. Måske du, ligesom os, har haft en tendens til altid at lave koteletter i fad i en tomatflødesovs? Måske det så var på tide at prøve noget andet med den her karry-udgave. Den er i hvert fald lynhurtigt blevet en genfundet favorit hos os. Vi havde helt glemt, at den eksisterede. Derfor har den også stået på madplanen mange gange de sidste uger.

LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på retter i fad her

Koteletter i fad med ananas

Koteletter i fad karry

Det er sådan en god udgave af koteletter i fad med karry. Vi elsker alt med karry. Den der krydrede, men milde smag, som karry giver. Det er vi vilde med. Vi får faktisk ofte spørgsmål til hvilken karry vi bruger og det svinger lidt. Ofte køber vi blot den billige. Hvis du ikke synes, at der er nok power i den, så kan det hjælpe, når man lige kommer lidt cayennepeber i sammen med karry. Det kan give den lidt ekstra power.

Udover karry, så er der også peberfrugt, porrer og hvidløg i retten. Men du kan også bruge champignon, grøn eller gul peberfrugt, bønner, gulerødder eller hvad du ellers lige har.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar