Krebinetter Krebinetter Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 5 minutter Tilberedelsestid 10 minutter Samlet tid 15 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på sprøde, panerede krebinetter af hakket svinekød. Det er så nemt at lave krebinetter og de består af få ingredienser. Ingrediensliste 600 g. hakket svinekød 1 stk. æg salt/peber 50 g. rasp Fremgangsmåde Del farsen i 4. Form krebinetter ud af hver portion. Pisk æg med en gaffel i en lille skål. Bland rasp med salt og peber i en anden skål. Opvarm en pande med rigeligt fedtstof. Vend krebinetterne en ad gangen – først i æg og derefter i raspblandingen. Steg dem 5-6 minutter på hver side ved middel varme eller til de er færdigstegte. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på krebinetter Nemme og sprøde krebinetter lavet af hakket svinekød og paneret i rasp. Sådan en omgang her er så nemt at lave og så smager det simpelthen så godt! De består af få ingredienser og vi laver det ofte, hvis vi ikke lige ved hvad aftensmaden skal stå på. Det er som om, at alt bare bliver ekstra godt, når det paneres. Man tager hakket svinekød, som så formes til bøffer. Herefter vendes de i pisket æg og herefter i rasp. Så steges de på en pande og så har du de absolut bedste krebinetter. Du kan servere dem på den traditionelle måde med kogte kartofler og stuvede ærter og gulerødder. Vi serverer dem dog også ofte med en god salat eller flødekartofler til. LÆS OGSÅ: Klik her og find alle opskrifter med hakket svinekød Panerede frikadeller Man kan også kalde krebinetter for en slags panerede frikadeller. Man laver dog ikke en rørt fars, som man gør det ved frikadeller. Det kan du dog sagtens gøre, hvis du gerne vil give dem ekstra smag. Eftersom de består af få ingredienser, så er det også vigtigt at komme godt med salg og peber på. Brug gerne friskkværnet peber, da det giver mest smag. Du kan også give det lidt ekstra spice og tilføje paprika, chili eller andet til paneringen. Gammeldags krebinetter Sådan en omgang saftige krebinetter er gammeldags spise. Det er i hvert fald hvad vi forbinder med en god omgang dansk mad. Men hvad er forskellen egentlig på krebinetter og karbonader? Hvad vi kan læse os frem til, så ligger forskellen faktisk i formen på dem. Begge dele er nemlig fars, som er paneret og stegt på pande. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.