Mac and cheese

Mac and cheese
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

35 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på snasket og cremet Mac and Cheese. Den bedste omgang Macaroni and Cheese, som er nem at lave.

Ingrediensliste

  • Mac and cheese

  • 220 g. suppehorn
  • 2 fed hvidløg
  • 40 g. smør
  • 4 spsk. hvedemel
  • 6 dl. mælk
  • 75 g. cheddar
  • 50 g. parmesan
  • salt/peber
  • Til den sprøde top

  • 75 g. cheddar
  • 3 spsk. rasp

Fremgangsmåde

  1. Kog suppehorn i kogende, letsaltet vand til de er al dente.
  2. Hæld vandet fra og skyl dem i koldt vand.
  3. Pres hvidløg i en hvidløgspresser.
  4. Varm en gryde op. Tilsæt smør og lad det smelte.
  5. Tilsæt hvidløg og lad det sautere et minuts tid.
  6. Tilsæt hvedemel og pisk det sammen med et piskeris til en ”smørbolle”.
  7. Tilsæt mælk lidt efter lidt imens der piskes. Når alt mælk er tilsat, så skal saucen simre under omrøring ved lav varme.
  8. Tænd ovnen og opvarm til 200 grader varmluft.
  9. Riv ost på et rivejern.
  10. Tilsæt nu suppehornene og begge slags revet ost til gryden. Rør det hele godt rundt. Smag til med salt/peber. Hvis saucen virker lidt for tyk, så tilsæt lidt ekstra mælk.
  11. Kom hele blandingen over i et ildfast fad.
  12. Top med revet cheddarost og rasp på toppen.
  13. Bag fadet i midten af ovnen i ca. 15-20 minutter indtil toppen er gylden og sprød.
  14. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på Mac and cheese

Her får du opskriften på en nem omgang Mac and Cheese. En lækker og cremet ret i fad, som består af pasta, som vendes i ostesauce og bages i ovnen med mere ost og rasp på toppen. Det er sådan en snasket omgang, som uden tvivl vil falde i god jord hos dig, hvis du er vild med ost og en cremet pastaret. Den er samtidig virkelig nem at lave. Så nem, at det aldrig vil kunne betale sig at lave det fra sådan en færdigpakke. Man får nu engang det bedste resultat, når man bruger gode råvarer og laver det fra bunden.

Det er en nem pastaret uden kød, som har masser af ost i sig. Vi bruger en blanding af en god cheddarost og parmesan. Det giver sådan en god og mild ostesmag, hvor de mindste også kan være med. Er du til en kraftigere ost, så brug blot det.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på aftensmad her

Mac and cheese

Macaroni and cheese

Vi forbinder Macaroni and Cheese med USA. Sådan en rigtig smovset og snasket ret, hvor der er masser af ost i. Det er nemlig en ret fed ret, så vi serverer den gerne med en frisk salat til. Ellers synes vi hurtigt, at den bliver ret tung. Originalt så laves den med suppehorn, som vi kalder pastaen på dansk, men man kan også sagtens bruge andre former for pasta. Det gode ved suppehornene er bare, at saucen lægger sig inde i hullet, hvilket smager så lækkert.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Kommentarer

Skriv en kommentar