Madpakkebrud med kylling og pesto

Madpakkebrud med kylling og pesto
Opskrift til stk. Opskrift til 10 stk.

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedningstid

1 time og 15 minutter

Samlet tid

1 time og 35 minutter

Beskrivelse

Nemme og lækre madpakkebrud med kylling og pesto. Lav de bedste madpakkeboller med kylling, som er gode til madpakken til børn og voksne.

Ingrediensliste

  • 3 dl. vand
  • 30 g. gær
  • 1 dl. AMA Flydende original
  • 2 spsk. creme fraiche
  • 1 tsk. salt
  • 1 spsk. sukker
  • 500 g. hvedemel
  • 100 g. grahamsmel
  • 40 g. grøn pesto
  • 150 g. kyllingetern
  • 0,5 stk. squash
  • 1 stk. æg
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

  1. Gæren opløses i lunkent vand.
  2. Herefter tilsættes AMA Flydende original, creme fraiche, salt, sukker og til sidst tilsættes mel.
  3. Dejen æltes smidig, og sættes til hævning i 1 time i en stor skål med et viskestykke over.
  4. En bradepande med bagepapir gøres klar.
  5. Når dejen er færdig med at hæve, hældes den ud på bordet. Herefter tilsættes æg, revet squash, pesto og kyllingetern ovenpå dejen. Dejen æltes med fingrene eller en dejspatel, og det er meningen den skiller lidt. Dejen skal ikke æltes ”perfekt”.
  6. Når fyldet er fordelt, laves 8-10 klumper dej på bradepanden.
  7. Bollerne efterhæver i 30 minutter.
  8. Tænd ovnen på 220 grader varmluft. Bag bollerne i midten af ovnen i ca. 13-15 minutter.

 

Reklame: Opskriften er lavet i samarbejde med AMA

Opskrift på madpakkebrud med kylling og pesto

I samarbejde med AMA får du her opskriften på de bedste madpakkebrud med kylling og pesto. Lige i tide til at hverdagen for de fleste starter igen eller allerede er startet igen. Vi har haft den bedste sommerferie og er nu klar til at komme tilbage til rutinerne. Første step er at fylde fryseren op med lækre hjemmebagte sager til fryseren, som kan bruges til madpakken eller til tur. De her madpakkeboller er et kæmpe hit herhjemme. De er lavet med kyllingetern, squash og pesto. De mætter godt og vores børn elsker at have sådan en med på tur sammen med lidt frugt og kiks.

Det er geniale med madpakkebrud, fordi de er hurtigere at forme og bage. Først laves der en simpel gærdej, hvor vi har brugt AMA flydende. Du får en dejlig dej at arbejde med og resultatet er svampede og bløde madpakkeboller, som på ingen måde er tørre. Efter dejen har hævet, så tilsættes der kyllingetern, revet squash og pesto. Det hele skal bare fordeles lidt rundt og så laver man ellers bare klatter på en bageplade.

LÆS OGSÅ: Hjemmelavede kammerjunkere

Madpakkebrud med kylling og pesto

Madpakkeboller med kylling

Det er de bedste madpakkeboller med kylling. Man kan også lave dem med skinke eller noget stegt bacon, hvis man er mere til det. Når man tilsætter revet squash, så bliver de også ekstra saftige og holder sig gode længe. Det kunne også sagtens være revet gulerod i stedet. Vi laver gerne en stor portion af de her madpakkeboller med kylling og så fryser vi dem ned. Så er de nemme at tage op om morgenen og pakke i madpakken. Så er de tøet op, når det er blevet frokosttid og så fungerer de samtidig som et lille køleelement for de resterende ting i madpakken, imens de tør op. Helt genialt, hvis du spørger os.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar

Kommentarer