Mælkesnitter uden tilsat sukker Mælkesnitter uden tilsat sukker Opskrift til 102030405060708090100 stk. Opskrift til 10 stk. Forberedelsestid 15 minutter Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 35 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på lækre mælkesnitter uden tilsat sukker. Lav en omgang sundere mælkesnitter som en snack eller dessert. Ingrediensliste Kagebunde 3 stk. æg 50 g. raps- eller solsikkeolie 6 spsk. mælk 1 tsk. bagepulver 40 g. bagekakao 100 g. Easis Perfect Fit 140 g. hvedemel Creme 200 g. mascarpone 0,5 stk. vaniljestang 50 g. Easis Perfect Multisød 1,5 dl. piskefløde Fremgangsmåde Først skal bundene laves. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Bland alle de tørre ingredienser i en skål og de våde ingredienser i en anden skål. Pisk alle ingredienserne sammen med en elpisker til du har en dej uden klumper. Gør en bageplade med bagepapir klar. Fordel dejen på bagepladen og brug en dejskraber til at fordele dejen, så den fylder hele bagepladen. Bag bunden i den forvarmet ovn i ca. 6-10 minutter, alt efter hvor kraftig din ovn er. Tag bunden ud og lad den køle helt af. Imens bunden køler af, så laves cremen. Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud med bagsiden af en kniv. Bland kornene med lidt Easis Multisød. Kom alle ingredienserne til cremen op i en skål. Pisk med en elpisker til du har en fast creme. Sæt på køl indtil brug. Når din bund er afkølet, så halveres den på midten. Fordel cremen på den ene bund. Læg den anden bund ovenpå. Sæt den herefter på køl i minimum 2 timer eller gerne natten over, så den kan sætte sig. Tag den store mælkesnitte ud. Skær ud i ønskede stykker. Opbevar dem i en lufttæt beholder. Bedøm denne ret Lås skærm Reklame: Opskriften er lavet i samarbejde med Easis Opskrift på mælkesnitter uden tilsat sukker Vi har igen teamet op med Easis for at lave flere opskrifter uden tilsat sukker. Det er blevet disse lækre og svampede mælkesnitter med creme, som bare smager så godt! De er lavet med Easis Perfect Fit samt Perfect Multisød og det er slet ikke til at smage, at de er lavet helt uden tilsat sukker. De er perfekte til en hyggestund, til madpakken eller blot som en lille snack. Skær dem ud i små snitter og opbevar dem i en lufttæt beholder på køl. Så har du en nem snack til de kommende dage. De kan dog også sagtens fryses ned, hvis du gerne vil gemme nogle af dem eller ikke får spist dem alle. LÆS OGSÅ: Lagkage uden tilsat sukker Mælkesnitter med Easis Til mælkesnitterne har vi som sagt brugt både Perfect Fit og Perfect Multisød fra Easis. Selve kagebunden er lavet med Perfect Fit og så har vi brugt Perfect Multisød i selve cremen. Det søder godt og det er, som sagt, slet ikke til at smage, at de er lavet uden tilsat sukker. Samtidig er det en snack, som er nem at lave og som ikke kræver de store færdigheder i køkkenet. Kagedejen smøres ud på en bradepande med bagepapir og så bages den kort i ovnen. Cremen laves ved at komme alle ingredienserne i en skål og så piskes der, indtil man har en fast creme. Vi anbefaler, at man lægger mælkesnitterne sammen dagen før og lader dem hvile på køl, inden de skæres ud. Så er det i hvert fald meget nemmere at skære dem ud og få et pænt snit. Hvor lang tid kan de holde sig på køl? De kan holde sig i 4-5 dage på køl. Ellers kan de også fryses ned i en lufttæt beholder. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.