Mandelsirup

Mandelsirup
Opskrift til ml. Opskrift til 500 ml.

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedningstid

30 minutter

Samlet tid

35 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på hjemmelavet mandelsirup, som kan bruges til drinks, desserter og meget mere. Siruppen er lavet på mandler, vand og sukker.

Ingrediensliste

  • 200 g. mandler
  • 500 ml. vand
  • 250 g. sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

  1. Opvarm ovn til 200 grader varmluft.
  2. Hak mandler groft og kom på en bageplade med bagepapir. Bag i ca. 10 minutter til de har taget lidt farve.
  3. Kom mandler i en gryde med vand, sukker og vaniljesukker. Bring i kog, skru ned og lad det simre i 15-20 minutter ved svag varme.
  4. Tag det af varmen. Nu kan man vælge at lade det stå og trække yderligere smag i 2-3 timer og herefter sigte væden fra og hælde det på en beholder eller sigte det og hælde det på en beholder.
  5. Mandelsiruppen kan holde sig i 2-3 uger i køleskabet.

Opskrift på mandelsirup

En hjemmelavet mandelsirup, som kan bruges til drinks, desserter og meget mere. Det er så nemt at lave sin egen mandelsirup og så er det også en del billigere end hvis man køber den færdiglavet. Man kan også få en dejlig mandelsmag frem, som laves på ægte mandler. Mange af de købte sirupper er nemlig også lavet på essens eller lignende. Mandelsiruppen kan bruges til forskellige drinks. Blandt andet én af vores favoritter, nemlig Amaretto sour. Det kunne også være en Mai Tai, som udover mandelsiruppen også har rom og cointreau.

Når først du har lavet siruppen, så kan den holde sig 2-3 uger på køl. Måske du har nogle rester af mandler fra julen, som trænger til at blive brugt. Så er det en genial idé at lave dem til mandelsirup. Man kan også koge siruppen godt ind, så den bliver ret tyk og så hælde den på græsk yoghurt eller lignende. Det smager altså også skønt.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på drinks her

Mandelsirup

Hjemmelavet sirup med mandler

Til at lave hjemmelavet sirup med mandler skal man bruge mandler, sukker, vand og så bruger vi også lidt vaniljesukker. For at få en dejlig smag af mandler, så rister vi mandlerne let i ovnen for at fremhæve smagen. Det giver en mere rund smag, hvilket vi elsker. En sirup kan bruges til så mange forskellige ting. Alt fra drinks, mocktails og som topping på pandekager eller yoghurt.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar