Mangochutney

Mangochutney
Opskrift til personer Opskrift til 6 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på hjemmelavet mangochutney. Chutney lavet af mango, chili, ingefær, sukker og eddike. Godt som tilbehør.

Ingrediensliste

  • 1 stk. mango
  • 0,5 stk. frisk chili
  • 3 cm. frisk ingefær
  • 0,5 tsk. stødt koriander
  • 0,5 tsk. stødt spidskommen
  • 0,5 tsk. tørret gurkemeje
  • 3 spsk. æblecidereddike
  • 2,5 spsk. sukker
  • salt/peber
  • raps- eller solsikkeolie

Fremgangsmåde

  1. Skræl mango og skær udenom stenen i midten. Skær mangokødet i tern.
  2. Snit chili fint. Skræl ingefær og riv fint på et rivejern.
  3. Varm olie i en gryde.
  4. Steg chili og ingefær kort af.
  5. Kom stødt spidskommen, tørret gurkemeje og stødt koriander i gryden og vend godt rundt.
  6. Tilsæt mango og rør godt rundt.
  7. Dernæst kommes æblecidereddike og sukker i og rør godt rundt.
  8. Lad det simre i 15 minutter. Tilsæt lidt vand hvis det koger tørt.
  9. Smag til med sukker.
  10. Man kan blende det med en stavblender, hvis man gerne vil have en mere fin chutney, men vi lader den bare være grov.
  11. Kom på et skoldet glas og opbevar på køl. Den vil også tykne en smule, når den køles af.
Bedøm denne ret

Opskrift på mangochutney

En mangochutney er den gode kompagnon til gryderetter, herunder især indiske retter. Retter, som har noget power i smagen og som godt kan bruge det der selskab af noget sødt og syrligt. Her kommer mangochutney ind i billedet. Man kan købe det færdiglavet, men det er faktisk ganske nemt at lave selv. På den måde kan man også helt selv styre hvor stærk, sød og syrlig den skal være. Med andre ord, så kan du altså lave din chutney præcis som du bedst kan lide den. Det er altid fordelen, når man laver hjemmelavede sager. Vi synes mange af de chutneyer, som man kan købe, er meget søde, hvor vi gerne vil have lidt mere syre indover. Men som sagt, det justerer man jo bare selv til.

Vores chutney er lavet på mango, ingefær, chili, sukker, eddike og krydderier. Det bliver altså en smagseksplosion uden lige, som er det perfekte tilbehør til aftensmaden. Prøv også at bruge det i en sandwich eller bland det med lidt mayonnaise, så man får sådan en god dressing til at smøre på brød.

LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på dyppelse her

Mangochutney

Hjemmelavet chutney med mango og chili

Det er sådan en god hjemmelavet chutney med mango og chili. Den har sødme over sig, den har syre over sig og den har det der stærke over sig. Juster selv til ift. hvor stærk du vil have den. Det er så individuelt hvad man synes der er stærkt og ligeledes er der også forskel på styrken i chilierne. Prøv at servere den her mangochutney til en omgang kylling i karry eller en klassisk omgang butter chicken.

Følg med på de sociale medier

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar