Marry me koteletter

Marry me koteletter
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

25 minutter

Samlet tid

45 minutter

Beskrivelse

Opskrift på Marry Me koteletter med kartoffelmos til. Koteletter på pande med flødesovs, soltørrede tomater og basilikum.

Ingrediensliste

  • Marry me koteletter

  • 4 stk. svinekoteletter
  • 2 spsk. hvedemel
  • salt/peber
  • 2 stk. løg
  • 4 fed hvidløg
  • 100 g. soltørrede tomater
  • 2 tsk. tørret oregano
  • 1 dl. vand
  • 1 stk. grøntsagsbouillonterning
  • 5 dl. madlavningsfløde
  • 1 bundt frisk basilikum
  • 50 g. parmesan

Fremgangsmåde

Kartoffelmos

  1. Skræl kartofler.
  2. Kom dem i en gryde og dæk dem med vand. Bring dem i kog og kog dem indtil de er møre. Bemærk at der ikke skal salt i vandet.
  3. Når de er kogt drænes de for vand og kommes over i en skål.
  4. Her piskes de med smør, salt og mælk til en luftig mos med en elpisker.
  5. Smag til med salt.

Marry me koteletter

  1. Vend koteletter med hvedemel, salt og peber. Sæt til side.
  2. Hak løg og hvidløg fint. Skær soltørrede tomater i mindre stykker (ofte er de nemlig ret store og gem også olien derfra).
  3. Varm en pande op med noget af olien fra de soltørrede tomater.
  4. Kom koteletter på panden og lad det stege på begge sider til det får en fin gylden farve. Tag herefter dem fra på en tallerken.
  5. Sæt panden tilbage på blusset og tilsæt evt. lidt ekstra olie, hvis nødvendigt.
  6. Kom så løg, hvidløg og soltørrede tomater på. Lad det sautere et minuts tid.
  7. Kom så tørret oregano, vand, smuldret bouillonterning (den skal ikke opløses i vand inden) og madlavningsfløde på. Rør det hele godt sammen.
  8. Kom koteletterne tilbage på panden og skru ned for blusset. Lad saucen og koteletterne simre ved middel varme i 10-15 minutter.
  9. Skyl basilikum og hak det evt. groft. Riv parmesan fint.
  10. Kom til sidst basilikum og parmesan i saucen. Rør det godt ud og lad basilikum falde lidt sammen i saucen.
  11. Smag til sidst til med salt/peber.
  12. Server med kartoffelmos.
Bedøm denne ret

Opskrift på marry me koteletter

I er vilde med de her Marry Me opskrifter, så derfor skulle vi selvfølgelig også lave en omgang marry me koteletter. Det startede egentlig ud med, at vi ville prøve den virale opskrift på marry me chicken, men så tænkte vi, at man jo sagtens kunne bruge selve saucen til mange andre former for kød. Så sidenhen er det blevet til en kødbolleudgave og nu den her udgave med koteletter. Det er en god ret, som både store og små elsker herhjemme. Vi serverer koteletterne med kartoffelmos til, men man vil også sagtens kunne servere almindelige kartofler, bagte kartofler, kogte ris eller bulgur til.

Marry me koteletterne er koteletter, som er stegt på pande og som serveres i en cremet sauce. Selve saucen er lavet på løg, hvidløg, soltørrede tomater, oregano, fløde, parmesan og frisk basilikum. En smagfuld kombination, som virkelig også klæder de stegte svinekoteletter.

LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter med svinekoteletter her

Marry me koteletter

Koteletter på pande med sovs

Hvis du gerne vil pifte de almindelige koteletter på pande op med sovs, så er det her en genial måde at gøre det på. Du undgår kedelige og tørre koteletter. Svinekoteletterne steges blot lige hurtigt af, så de bare får lidt farve. Herefter tages de af panden og selve saucen laves. Når saucen er lavet, så kommes koteletterne tilbage i saucen og de tilberedes færdigt deri. Det smager skønt og er virkelig en nem måde at tilberede koteletter på.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Kommentarer

Skriv en kommentar