Mormors koteletter i fad

Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

25 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

Opskrift på mormors koteletter i fad med bacon og champignon i flødesovs. Server med ris, kartoffelmos eller kogte kartofler til.

Ingrediensliste

  • Koteletter i fad

  • 500 g. svinekoteletter
  • 2 stk. løg
  • 200 g. champignon
  • 400 g. hakkede tomater på dåse
  • 5 dl. madlavningsfløde
  • 125 g. bacon i skiver
  • 1 stk. hønsebouillonterning
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Opvarm ovnen til 180 grader varmluft.
  2. Skær baconskiverne ud i mindre stykker.
  3. Skær løg i halve tynde skiver.
  4. Rens champignon og skær dem i skiver også.
  5. Opvarm en varm pande med fedtstof.
  6. Kom koteletter på panden og krydr med salt/peber på begge sider. Brun koteletterne kort af på begge sider, så de bare lige får lidt farve.
  7. Læg dem herefter i et ildfast fad.
  8. Kom herefter bacon på den varme pande og steg dem til de er sprøde og gyldne.
  9. Når baconen næsten er sprødt tilsættes løg og champignon til den varme pande. Steg det indtil grøntsagrene er bløde.
  10. Fordel nu blandingen udover koteletterne i fadet.
  11. Sæt panden tilbage på blusset.
  12. Kom hakkede tomater og madlavningsfløde på panden. Smuldr bouillonterning i (den skal ikke opløses i vand inden) og lad det koge op under omrøring. Smag til med salt/peber.
  13. Fordel saucen i fadet og bag fadet i ovnen i 25 minutter.
  14. Imens det er i ovnen, så koges ris efter pakkens anvisning, så det passer med, at det hele er færdigt samtidig.
Bedøm denne ret

Mummum anbefaler: Vores favoritter

Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores 4 favoritter, når vi laver denne ret:

Fiskars pande

Køb her

Fiskars gryde

Køb her

Ildfast fad, sort

Køb her

Fiskars kokkekniv

Køb her

Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget.

Opskrift på mormors koteletter i fad

Mormors koteletter i fad er en opskrift med kun få ingredienser. Den er nem at lave og egner sig perfekt som en hverdagsret til de travle dage. Sådan en ret, som stort set bare passer sig selv i ovnen. Det er præcis sådan nogle retter, som vi især er blevet glade for, efter vi begge er blevet mødre! Jo nemmere, jo bedre.

Den her omgang mormors koteletter i fad laves med svinekoteletter, bacon og champignon som tilberedes i en sauce lavet på hakkede tomater på dåse og madlavningsfløde. Den serveres med ris, men kan også sagtens serveres med kartoffelmos, kogte kartofler, bulgur eller hvad du ellers lige har lyst til. Det ville også være godt med en nem, grøn salat til.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på svinekoteletter i fad her

Mormors koteletter i fad

Koteletter i flødesovs

Det er den dejligste omgang koteletter i flødesovs. Selve saucen laves på hakkede tomater på dåse og fløde. Det giver sådan en mild tomat-flødesauce, som smager helt fantastisk. Det er derfor også en virkelig børnevenlig ret, som vores drenge på 1 og 2 år også elsker. Vi bruger bare almindelig madlavningsfløde, men skal det være fedtfattigt, så vælg en fløde med lav fedtprocent. Og skal den til gengæld være lidt ekstra fed, så vælg en god piskefløde. Sådan en flødesovs går man aldrig galt i byen med. En nem aftensmadsret for hele familien.

Mormors koteletter i fad

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.

Kommentarer

  1. Rigtig lækker opskrift – tak for den ☺️
    Kan man lave det tidligere på dagen også sætte det i køleskabet også sætte det i ovnen om aftenen?

Skriv en kommentar