Pæretærte med marcipan

Nem opskrift på den lækreste pæretærte
Opskrift til personer Opskrift til 8 personer

Forberedelsestid

1 time

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

1 time og 15 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på den bedste pæretærte med mørdejsbund og marcipanfyld. Brug pærer, som er godt modne, så får du den bedste tærte.

Ingrediensliste

  • Bund

  • 200 g. hvedemel
  • 100 g. smør
  • 80 g. flormelis
  • 1 stk. æg
  • Fyld

  • 150 g. marcipan
  • 140 g. sukker
  • 150 g. smør
  • 3 stk. æg
  • 75 g. hvedemel
  • 6 stk. pære
  • 20 g. mandler

Fremgangsmåde

  1. Ingredienserne til bunden røres sammen i en skål. Ælt det godt sammen med hænderne, indtil du har en ensartet mørdej. Varmen fra hænderne får dejen til at samle sig. Læg dejen i køleskabet i 30 minutter, så er den nemmere at rulle ud.
  2. Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  3. Tag din tærtedej ud af køleskabet. Rul den ud, så den passer i et tærtefad på 24 cm. Skær evt. overskydende dej af.
  4. Prik den med en gaffel.
  5. Forbag bunden ved 175 grader varmluft i ca. 9-10 minutter.
  6. Imens bunden bager, så røres ingredienserne til fyldet sammen.
  7. Rør først marcipan, sukker og smør sammen. Du kan evt. rive marcipanen, hvis det skal være lidt nemmere.
  8. Tilsæt herefter æggene og hvedemel. Vend det hele godt rundt, så du får en ensartet masse.
  9. Skræl pærer og halver dem. Fjern kernehuset.
  10. Tag bunden ud. Hvis den er færdig før du er færdig med fyldet, så lader du den bare stå indtil du er klar til at putte fyldet i.
  11. Fordel marcipanmassen på bunden.
  12. Placer herefter pærer rundt langs kanten med den brede side ud af.
  13. Til sidst toppes kagen med hakkede mandler og evt. lidt sukker på toppen.
  14. Bag den i ca. 20-25 minutter, indtil den er gylden på toppen.
  15. Tag den ud og lad den køle af.
  16. Server med creme fraiche eller vaniljeis til.
Bedøm denne ret

Opskrift pæretærte med marcipan

Super nem og lækker opskrift på den bedste pæretærte med mørdejsbund og marcipan. Det er en super saftig tærte, som er perfekt med en klat creme fraiche eller en kugle vaniljeis til. Det er den perfekte eftermiddagskage eller nemme dessert til når man har gæster.

Den er meget mild og falder altid i god jord ved alle vi serverer den for. Den er toppet med hakkede mandler og lidt sukker, hvilket lige giver det sidste pift. Husk også at bruge pærer, som er godt modne, da det giver det bedste resultat.

LÆS OGSÅ: Æble smuldrekage 

Pæretærte med marcipan

Kan jeg bruge andet end pærer?

Hvis du ikke er så meget til pærer, så kan du også sagtens erstatte med æbler eller bær. Den er super lækker med blåbær også.

Nem opskrift på den lækreste pæretærte

Tærte med pærer og marcipan

Der er simpelthen bare noget med marcipan i søde tærter. Det smager simpelthen så skønt og i kombination med de søde pærer, så har du altså en helt fantastisk tærte. Vi ville servere den med lidt creme fraiche eller en god vaniljeis til. Det er en nem og lækker kage, som ikke kræver alverdens ingredienser. Det er også en genial kage, hvis du lige har en rest marcipan, der skal bruges.

Pæretærte med marcipan

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

    1. Hej Kira,

      Nej så skulle det gerne være fast 🙂 Har den fået lov til at køle godt af? og har du husket at tilsætte hvedemel samt brugt rigtig smør?

      Kh

      1. Ja vi brugte hvedemel – der blev dog brugt Lurpak smørbart!
        Men det var helt flydende i midten, som om det bare var smeltet.
        Vi må give det et forsøg med rigtig smør, næste gang

  1. Hej
    Kan jeg forbage bunden og komme fyld og frugt i (f.eks. om formiddagen), men så vente med at bage tærten til den skal serveres?
    Vh. Helle

  2. Hej,
    Kan man lave et fint spiral mønster med pærerne ? Eller har det en speciel effekt, at det er lidt tykke skiver ?

Skriv en kommentar