Pastasalat med pesto, serranoskinke og feta Pastasalat med pesto, serranoskinke og feta Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 10 minutter Samlet tid 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på pastasalat med pesto, sprød serranoskinke og feta. En god sommerpasta med grøn pesto. Ingrediensliste Pesto 1 dl. raps- eller solsikkeolie 1 bundt frisk basilikum 2 fed hvidløg 50 g. parmesan salt 20 g. pinjekerner Andet 400 g. pasta 60 g. serranoskinke 100 g. fetaost 20 g. pinjekerner 100 g. cherrytomater Læg i kurv på Nemlig Fremgangsmåde Varm en pande op uden fedtstof. Kom pinjekerner på. Ryst panden jævnligt, indtil de har fået farve og begynder at dufte nøddeagtige. Tag dem så af panden og lad dem køle lidt af. Sæt panden tilbage på blusset. Kom lidt fedtstof på og kom så skiver af serranoskinke på. Når det er sprødt lægges det på en tallerken, så det er klar. Bland alle ingredienserne til pestoen (gem evt. et par blade basilikum til pynt) og blend den i en minihakker eller almindelig blender. Kom den i en skål og stil på køl, mens resten klargøres. Kog pasta efter pakkens anvisning. Halver cherrytomater og knus feta eller skær i tern (hvis du bruger feta i blok). Når pastaen er kogt vendes det med pesto og cherrytomater. Top med serranoskinke som rives i mindre stykker, knust feta, ristede pinjekerner og lidt frisk basilikum. Smag til med salt og server med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på pastasalat med pesto, serranoskinke og feta Pastasalat med pesto, sprød serranoskinke og fetaost. En nem og lækker pasta, som kan serveres som hovedret eller som tilbehør til aftensmaden. Den her kombination er en af vores favoritter og er sådan en god sommerpasta. Den er lavet med hjemmelavet basilikumspesto, ristede pinjekerner, cherrytomater, feta og sprødstegt serranoskinke. Det er simpelt, men så lækker en kombination. Vil du ikke lave en hjemmelavet pesto, så kan man i de fleste supermarkeder også købe en ‘frisk’ grøn pesto. Den står ofte på køl ved pålægget. Den her pasta egner sig også godt som gæstemad. Hvis du skal have alle veninderne på besøg, så ville vi servere den her pastasalat på nogle store fade og evt. servere med tilbehør til. Det kunne være små skole med oliven, saltmandler osv., så det bliver lidt tapasagtigt. Det vil uden tvivl være en god idé til sommerens fester og begivenheder. LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på pastasalater med pesto her Pasta med pesto og serrano Det er en god pasta med pesto og serrano. Vi steger ofte serrano sprødt i stedet for bacon. Det er mere fedtfattigt, men giver stadig den samme gode og saltede smag. Vi steger det blot sprødt på en pande, men man kan også gøre det i ovnen. Hvis du hellere vil bruge bacon, så gør du bare det. Nu når sommeren nærmer sig, så plejer vi også at dyrke persille i haven. Så kunne vi også godt finde på at lave den her med persillepesto i stedet. Det smager også bare af sol og sommer – og er den perfekte sommerpasta. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.