Pita pizza med kartoffel og mascarpone

Pita pizza med kartoffel og mascarpone
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

20 minutter

Beskrivelse

Nem og hurtig opskrift på pita pizza med kartoffel, mascarpone og pesto. Hurtig vegetarisk aftensmad uden kød, som smager så godt.

Ingrediensliste

  • 4 stk. pitabrød
  • 125 g. frisk mozzarella
  • 4 spsk. mascarpone
  • 200 g. kartoffel
  • 0,5 stk. løg
  • peber

Fremgangsmåde

  1. Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.
  2. Gør en bageplade klar med bagepapir. Læg pitabrødene herpå (hvis de ikke skal være så tykke, så kan du evt. halvere dem).
  3. Smør brødene med et lag mascarpone.
  4. Smuldr mozzarella mellem fingrene og fordel ovenpå.
  5. Skyl kartofler og skær dem i meget tynde skiver (det er vigtigt, at de er meget tynde, da de ellers ikke vil blive møre). Skær løg i tynde skiver. Fordel kartoffelskiver og løg ovenpå pitabrødene.
  6. Drys med lidt friskkværnet peber ovenpå.
  7. Bages i ovnen i cirka 10-15 minutter eller indtil osten er smeltet og gyldent.
Bedøm denne ret

Opskrift på pita pizza med kartoffel og mascarpone

Nem og lækker pita pizza med kartoffel, mascarpone og pesto er hvad du får opskriften på her. Vi elsker de her nemme løsninger, som er perfekte til de travle hverdagsaftener eller til de dage, hvor overskuddet til madlavning ikke er eksisterende. Så er det nemlig genialt at bruge et ganske almindeligt pitabrød som bund til pizza. Den her udgave er lavet på en bund af fuldkornspitabrød, som er smurt med et lag mascarpone. Herefter er der kommet frisk mozzarella på, tynde skiver af kartoffel og løg samt lidt friskkværnet peber på toppen. Pitapizzaerne er derefter bagt i ovnen til osten er smeltet og kartoflerne er blevet bløde og så toppet med pesto efterfølgende.

Hvis du er lige så pjattet med kartoffelpizza som os, så skal du altså prøve den her super nemme og hurtige udgave. Hvis du ikke vil have bunden så tyk, så kan du blot halvere pitabrødet inden, så det er halvt så tykt. Vi synes, at der er forskel alt efter mærke og type af pitabrød, så det er lidt forskelligt hvor tykke de er.

LÆS OGSÅ: Klik her og find flere nemme opskrifter på aftensmad

Pita pizza med kartoffel og mascarpone

Pizza af pitabrød

Vi laver ofte de her små pizzaer er pitabrød eller tortillapandekager. Det er en hurtig og nem løsning, hvis man ikke lige vil til at bikse en dej sammen. Vælger man en fuldkornsudgave, så mætter de også godt. Vi spiser det gerne som aftensmad eller frokost, hvis frokosten skal være lidt mere lækker og man evt. arbejder hjemmefra.

Her har vi givet vores bud på en kartoffelpizza af pitabrød, men du kan selvfølgelig også toppe den med andre toppings. Den her udgave er uden kød, hvilket vi ikke har noget imod. Der er masser af smag fra mascarpone, ost og så pestoen på toppen. Alternativt kan du toppe den med et stykke bacon eller serranoskinke, hvis du gerne vil have noget kød på.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar