Rå æblekage

Rå æblekage
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på rå æblekage med æbler, makroner og vaniljeflødeskum. En hurtig og lækker æbledessert på 15 minutter.

Ingrediensliste

  • 2 stk. æble
  • 10 stk. makroner
  • 1,5 dl. piskefløde
  • 1 tsk. vaniljesukker

Fremgangsmåde

  1. Riv æbler groft på et rivejern (du kan også vælge at skrælle dem inden, men vi kan godt lide, når skrællen er på).
  2. Pisk piskefløde med en elpisker sammen med vaniljesukker til du har en blød flødeskum, som danner toppe.
  3. Anret i glas.
  4. Knus makroner og fordel halvdelen i bunden.
  5. Top med halvdelen af dine revne æbler.
  6. Kom herefter halvdelen af flødeskummet ovenpå.
  7. Fortsæt med endnu et lag.
  8. Top evt. med lidt knust makron på toppen.
  9. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på rå æblekage

En rå æblekage er en hurtig og nem æbledessert, som kan laves på 15 minutter. Det er én af vores yndlingsdesserter med æble! Og så er den samtidig virkelig nem og simpel at lave. Det er blot frisk æble, som rives groft på et rivejern. Herefter lægges det i lag med knuste makroner og vaniljeflødeskum. Simpelt, men virkelig godt! En undervurderet dessert, hvis du spørger os.

Normalvis i en klassisk, rå æblekage, så bruger man vidst bare almindelig flødeskum. Men vi synes, at det klæder den, at der lige kommer lidt vaniljesukker i. Så den lige får det der milde kick fra vaniljen også. Vanilje er jo altid godt. I hvert fald, hvis du spørger os.

LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores desserter med æble

Rå æblekage

Hurtig æbledessert på 15 minutter

Det er som sagt en hurtig æbledessert, som kan laves på 10-15 minutter. Det er derfor en dessert, som er genial til, hvis man pludselig får lyst til noget sødt eller en hurtig dessert. Det er sådan en rigtig efterårsdessert, hvor man kan udnytte, at de danske æbler er i sæson. Hvis du får fat i sådan nogle rigtig smagfulde æbler, så er den kun endnu bedre.

Du kan dog sagtens bruge alle slags æbler. Grønne, røde, små eller store æbler. Men hvis dine æbler er meget små, så kan det være, at du skal bruge lidt flere end hvad vi har gjort her. Det kommer helt an på størrelsen.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar