Rabarbersorbet Rabarbersorbet Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 5 minutter Tilberedelsestid 3 timer Samlet tid 3 timer og 5 minutter Del Pin Print Beskrivelse Den bedste opskrift på en lækker rabarbersorbet, som laves på ganske få ingredienser. En cremet og lækker sorbet is med rabarber. Ingrediensliste 500 g. rabarber 4 dl. vand 90 g. glukosesirup 100 g. sukker 1 spsk. citronsaft Fremgangsmåde Rens rabarber og skær enderne af. Skær ud i skiver. Kom rabarber, sukker, glukosesirup, citronsaft og vand op i en gryde og sæt det over ved middel varme. Når det begynder at koge, så skrues der lidt ned. Lad det simre i 15-20 minutter til rabarber er kogt ud. Hæld det i en skål og brug en stavblender til at blende det godt i gennem. Du kan også sigte det for en finere is. Lad det køle helt af. Kom hele blandingen i en ismaskine og kør den til, at den er fast og cremet (vi kørte den i ca. 45-60 minutter). Hæld blandingen over i en beholder og sæt i fryseren et par timer. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på rabarbersorbet En cremet og frisk rabarbersorbet kan man jo nærmest ikke undgå at skulle lave, hvis man har ismaskine. Vi har fået lavet en del sorbet-is denne sommer og vi har virkelig fået brugt vores ismaskine. Og vi har altid været kæmpe fans af rabarberis, så det skulle vi selvfølgelig prøve at lave selv, hvilket blev en kæmpe succes. Du får en cremet og lækker sorbet med rabarber, som er perfekt til de varme sommerdage, hvor man har brug for noget frisk og lækkert til at køle en ned. Vi kan også anbefale at servere den til en god brownie eller chokoladekage. Det syrlige og friske fra sorbetisen smager så godt sammen med sådan en intens og lækker brownie. Det kan kun anbefales. LÆS OGSÅ: Se alle vores nemme opskrifter på hjemmelavet sorbet-is Rabarber sorbet opskrift Det her er vores bedste rabarber sorbet opskrift. Den består af ganske få ingredienser og er så nem at lave. Det kræver dog, at du har en ismaskine og det vil vi generelt anbefale at anskaffe, hvis du gerne vil lave masser af sorbet-is. Det er bare svært at undgå, at isen krystalliserer, hvis man ikke har en ismaskine og især når sorbet består af så stor en del vand. Så i en ismaskine bliver sådan en rabarber sorbet altså bedst og mest cremet. Is med rabarber Det er en lækker og cremet is med rabarber. Vi har endnu ikke begivet os ud i en flødeis med rabarber, men det er det næste på listen. Men vi elsker is med rabarbersmag. Den der syrlighed, som rabarber kan bringe indover er så god. Så er man til is, som ikke bliver alt for sødt, men som i stedet er mere frisk, så er den her rabarbersorbet lige noget for dig. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.