Rødkålssalat med vindruer

Rødkålssalat med vindruer
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

20 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på en lækker rødkålssalat med vindruer, appelsin og panderistede græskarkerner. En lækker salat med kål og frugter.

Ingrediensliste

  • 0,5 stk. rød spidskål
  • 2 stk. appelsin
  • 100 g. vindruer
  • 50 g. græskarkerner
  • 2 spsk. olivenolie
  • salt
  • Sennepsvinaigrette

  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. hvidvinseddike
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 0,5 spsk. akaciehonning
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Start med at lave sennepsvinaigretten.
  2. Kom alle ingredienserne op i en bøtte eller glas med låg til. Ryst det hele godt sammen, så dressingen tykner en smule. Smag til med salt/peber. Sæt til side.
  3. Snit spidskål fint.
  4. Skræl appelsin og skær ud i tynde både.
  5. Halver vindruer.
  6. Varm en pande op med olie.
  7. Tilsæt græskarkerner og lidt salt. Rør jævnligt til kernerne begynder at “poppe” og få lidt farve.
  8. Tag dem fra på en tallerken og lad dem køle af.
  9. Kom spidskål op i en skål.
  10. Hæld dressingen over og masser det godt ind i kålen (tilsæt dressing lidt efter lidt, så kan du nemmere justere hvor meget du vil have på).
  11. Tilsæt nu vindruer og appelsin.
  12. Anret det hele på et fad eller tallerken.
  13. Top med de ristede græskarkerner.
  14. Server med det samme eller sæt på køl indtil servering.
Bedøm denne ret

Opskrift på rødkålssalat med vindruer

Så god og nem en rødkålssalat med vindruer, appelsin og ristede græskarkerner! Det hele er vendt i den bedste sennepsvinaigrette, som altid er et must til lige at løfte dine kålsalater. Græskarkernerne er ristet på en pande med lidt olie og salt, som gør dem ekstra sprøde. Det sprøde fra græskarkernerne udgør en perfekt kombination med den syrlige appelsin og de søde vindruer. Hvis du ikke ved hvad du skal servere som tilbehør til aftensmaden, så vil vi den grad anbefale den her.

På denne årstid er det ofte sådanne salater her vi laver. Vi udnytter de råvarer, som er i sæson og det gør også, at man skal være lidt ekstra kreativ. Der er nemlig ikke lige så mange spændende grøntsager og frugter i sæson her i januar måned. Men en base af kål er altid en god start. Her har vi brugt rød spidskål, men du kan også bare bruge almindelig rødkål.

LÆS OGSÅ: Se alle vores kålsalater her

Rødkålssalat med vindruer

Salat med kål, appelsin og vindruer

Som sagt, så laver vi gerne vores salater på en base af kål på denne tid af året. Og man skal ikke undervurdere kål. Det har en mild smag, er sprødt og så egner det sig især godt til at blive masseret godt sammen med en god vinaigrette. Vi har lavet en vinaigrette på hvidvinseddike, sennep og lidt akaciehonning, som giver den skønneste dressing. Kålen masseres med dressingen, inden de resterende ting tilsættes. Det gør, at kålen virker knap så “grov” i det og også er nemmere at spise.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar