Sådan laver du mandelmælk

mandelmælk
Opskrift til liter Opskrift til 1 liter

Forberedelsestid

1 time

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

1 time og 10 minutter

Beskrivelse

Her får du en guide og opskrift til hvordan du nemt selv laver mandelmælk. Mandelmælk er nemt og billigt at lave og er et godt alternativ til komælk.

Ingrediensliste

  • 100 g. mandler
  • 1,2 liter vand
  • 2 stk. dadler
  • 1 knivspids salt

Fremgangsmåde

  1. Læg mandlerne i blød i vand i 1 time.
  2. Hæld vandet fra og placer mandlerne i en blender sammen med 1,2 liter vand.
  3. Blend det på fuld styrke i 45 sekunder – 1 minutter.
  4. Placer osteklædet over en skål. Hæld din mælk her i og saml enderne af klædet. Pres mælken ud gennem klædet.
  5. Si det evt. 2 gange.
  6. Hæld det på flaske og sæt låg på. Det kan holde sig 3-4 dage i køleskabet. Du kan også sagtens fryse det ned i isterninger.
Bedøm denne ret

Opskrift på hjemmelavet mandelmælk

Her får du en nem guide og opskrift på hjemmelavet mandelmælk eller mandeldrik. Et alternativ til almindelig komælk, hvis du af miljømæssige eller personlighedsmæssige årsager undgår dette. Det er nemt at lave hjemmelavet mandemælk og så er det meget billigere at lave selv.

Til en hjemmelavet skal du bruge:

  • Mandler
  • Vand
  • En god blender
  • Osteklæde (klæde til at si din mælk igennem)
  • Sødning (dadler, agavesirup, honning eller sukker)

LÆS OGSÅ: Hjemmelavet havremælk

mandelmælk

Mandelmælk som alternativ

Hvis du gerne vil finde et nemt og lækkert alternativ til almindelig komælk, så kan vi anbefale mandelmælk. Vi kan også varmt anbefale at lave det selv, da man virkelig kan spare mange penge i forhold til det man køber. Det er selvfølgelig lidt mere anstændigt at lave det selv, men du får til gengæld også noget super lækkert og cremet mælk.

Brug mælken ovenpå morgenmad, i smoothies eller steder hvor du normalvis bruger komælk.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar