Sennepssovs Sennepssovs Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 5 minutter Tilberedelsestid 10 minutter Samlet tid 15 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på en cremet sennepssovs, som er god til fisk og lyst kød. Vi bruger den især til både kogt og dampet torsk med kartofler til. Ingrediensliste 2 spsk. smør 2 spsk. hvedemel 3 dl. mælk 1 stk. fiskebouillonterning 3 dl. vand 2 spsk. citronsaft 1,5 spsk. grov sennep salt/peber Fremgangsmåde I en gryde smeltes smør og derefter tilsættes hvedemel. Steg det igennem uden det tager farve og pisk godt sammen. Herefter tilsættes vand, smuldret bouillonterning og mælk lidt efter lidt under kraftig omrøring til sovsen har den rette konsistens. Lad sovsen simre i cirka 5 minutter. Tilsæt dernæst grovkornet sennep og smag til med salt, peber og citronsaft. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på sennepssovs Her får du en nem opskrift på hjemmelavet sennepssovs. En sovs, som er god til lyst kød og fisk. Det vi forbinder med sennepssovsen er et stykke kogt eller dampet torsk, som man fik sammen med kogte kartofler. Det er jo faktisk en meget simpel sovs, som jo er en opbagt hvid sovs lavet på smør, mel, bouillonvand og grovkornet sennep. Laves den til kylling, så anbefaler vi, at du bruger hønsebouillon fremfor fiskebouillon. Men det er en frisk og lækker sovs, som lige bliver smagt til med lidt citron. Den er god til fisk og i særdeleshed torskefilet. Der er også mange, der har tradition om at de får torsk med sennepssovs til nytår. Det er nok især den ældre generation. Vi arbejdede engang i et cateringfirma, som leverede nytårsmenuer og her var der altid nogen, som skulle have nytårstorsk. Det er da en hyggelig tradition og det smager jo også skønt med sådan en omgang torsk med sennepssovs. LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter med fisk her Sennepssauce opskrift Det her er en nem opskrift på sennepssauce. Vi bruger blot bouillonterning, men du kan også selv koge en fond eller købe et glas med færdiglavet fond. Ved at lave den selv vil du kunne præge smagen mere end hvis du blot bruger en bouillonterning. Men uanset, så får du altså en cremet og god sennepssauce. Vi anbefaler også at bruge grovkornet sennep, da det både er en fryd for øjet og så smager det også kraftigere. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.