Små karameltærter med bær

Små karameltærter med bær
Opskrift til stk. Opskrift til 6 stk.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

2 timer

Samlet tid

2 timer og 10 minutter

Beskrivelse

Opskrift på små karameltærter med flødeskum og bær. Sprøde kiksetærter med karamel, fløde og sæsonens lækre bær.

Ingrediensliste

  • Bund

  • 220 g. digestive
  • 100 g. smør
  • Karamel

  • 1 ds. Dulce de leche
  • Andet

  • 2,5 dl. piskefløde
  • 250 g. bær

Fremgangsmåde

Bund

  1. Smelt smør. Knus digestivekiks, så det bliver helt fint. Du kan evt. putte kiksene i en plastikpose og bruge en kødhammer/kagerulle til at knuse dem.
  2. Bland smør og kiks, så det er godt blandet sammen. Fordel kikseblandingen i små forme. Vi bruge en stor silikoneform med 6 små huller i á cirka 10 cm i diameter. Pres kikseblandingen godt ned i bunden og ud i kanterne, så du får dannet en kant hele vejen rundt.
  3. Sæt formen med kikseblandingen i fryseren og lad dem sætte sig i 2 timer.

Anretning

  1. Skyl bær og skær jordbær i skiver.
  2. Pisk fløde til en let skum.
  3. Tag formene op af fryseren og pres bundene ud. Placer dem på en tallerken.
  4. Læg karamel på og top med fløde og friske bær. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på små karameltærter med bær

De her lækre små karameltærter med bær og flødeskum blev serveret som dessert for et par weekender siden. Nu har vi endelig fået taget os sammen til at lægge opskriften ind. Det er egentlig blot den her opskrift på karameltærte, som bare er lavet i en silikoneform, så den er blevet portionsanrettet. Det er sådan en nem og fin portionsanrettet dessert, som kræver ganske få ingredienser og som bare smager mega godt. En sprød kiksebund, som bliver fyldt med dulce de leche eller karamel. På toppen er der flødeskum og friske bær. Det er den perfekte kombination af sødt, sprødt og frisk. En dessert, som du bare må prøve at lave. Måske her til weekenden? Så man lige kan nå at suge det sidste ud af sommeren.

LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på nemme desserter, hvor meget kan gøres klar dagen før

Små karameltærter med bær

Portionsanrettet dessert med karamel og bær

Det er som sagt en nem portionsanrettet dessert med karamel og bær. Selve bunden laves bare af knust digestive, som blandes med smeltet smør. Det fyldes i en form. I det her tilfælde har vi brugt en silikoneform med flere huller i. Herefter fyldes karamel i og så kan man sætte dem i fryseren, så de hurtigt sætter sig og så er de også nemme at tage ud af formen, når de skal bruges. Herefter toppes de med letpisket flødeskum og bær. Vi brugte en kombination af jordbær og hindbær, men brug også gerne andre bær som blåbær eller brombær.

Følg med på de sociale medier

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar