Snobrødsdej Snobrødsdej Opskrift til 51015202530 stk. Opskrift til 10 stk. Forberedelsestid 15 minutterTilberedningstid 1 time og 30 minutterSamlet tid 1 time og 45 minutter Del Pin Print BeskrivelseNem opskrift på snobrødsdej, som giver de absolut bedste snobrød, som du kan lave over bål. Server de færdige snobrød med lækkert tilbehør.Ingrediensliste 2,5 dl. mælk 30 g. gær 50 g. smør 1 tsk. salt 1 spsk. sukker 425 g. hvedemelLæg i kurven til - + Læg i kurv hos Nemlig.com Lægger i kurv... I samarbejde med Nemlig.comFremgangsmådeSmelt smør i en lille gryde.Tag det af og lad det køle af.Smuldr gær i mælk.Tilsæt afkølet smør, salt og sukker.Tilsæt hvedemel lidt efter lidt og ælt dejen godt. Det er ikke sikkert, at du skal bruge alt melet.Sæt dejen til hævning et lunt sted overdækket med et viskestykke i 1 time elle til den er hævet til dobbelt størrelse.Del dejen i 10 stykker.Rul delen ud til en tynd pølse. Sno den rundt om din snobrødspind.Bag snobrødene over bål.Lås skærmOpskrift på nem snobrødsdejHer får du opskriften på en rigtig nem og lækker snobrødsdej. Hver gang vi laver bål, så skal der altid laves snobrød. Det hører sig ligesom bare til, når man alligevel har gang i bålet. Den her dej giver de absolut bedste snobrød, som man faktisk har lyst til at spise ;-).Du kan spise snobrødene, som de er. Eller du kan pifte dem op med en pølse, syltetøj, nutella, knust pålægschokolade, sennep, ketchup og meget mere! Det er faktisk næsten kun fantasien, som sætter grænser for hvad man kan komme i et færdigbagt snobrød.LÆS OGSÅ: Bagte kartofler på bål Lav snobrød over bålSom sagt, så forbinder vi bål med snobrød. Det er samtidig også en super nem og hyggelig ting at lave over bål. Sørg blot for at have et godt bål, som har fået lov til at brænde en smule ud, så der er gode gløder og ikke for mange flammer. Sørg også for at få fat i nogle gode snobrødspinde. Her kan du snitte dine egne eller købe nogle i en butik.Selve snobrødsdejen laves på forhånd og trilles herefter ud til lange strimler, som man snor rundt om pinden. Og den her dej er super god og nem at arbejde med! Samtidig giver den de absolut bedste og luftige snobrød.Kan snobrødsdej hæve længere tid end 1 time?Ja, det kan den sagtens. Så skal du bare tilføje mindre gær. Jo mindre gær, jo længere tid skal den hæve.Hvor lang skal en snobrødspind være?En god snobrødspind må gerne være lang. Husk på, at selve snobrødsdejen bliver sat fast ude i de sidste 20-30 cm. af enden, så tag højde for det, når du er på jagt efter en snobrødspind.Hvilke grene kan bruges til snobrød?Stort set alle træer kan bruges til snobrødspinde. Gå dog udenom gran.Hvornår er bålet klar til snobrød?Snobrød er bedst at lave over gløder og ikke flammer. Vent derfor til at bålet er brændt en smule ud, så det kun er gode gløder, som er tilbage.Læs mere om snobrødsdej herSpørgsmål om snobrødHvad består snobrødsdej af? En snobrødsdej er simpel og består af få ingredienser: Gær, mælk, sukker, salt, og hvedemel.Skal der være sukker i snobrødsdej? Det er selvfølgelig ikke en nødvendighed, men man får et godt resultat med brug af både salt og sukker i sin dej. Hvis du ikke vil bruge sukker, så kan du også bruge honning.Kan jeg bruge fuldkornsmel i stedet for hvedemel? En snobrødsdej skal bestå af gær, mælk, salt, sukker og mel, typen af mel du vil bruge, er helt op til dig og man får et rigtig lækkert resultat ved brugen af fuldkornsmel. Du kan dog ikke erstatte alt hvedemel med fuldkornsmel, da dejen vil blive for tung.Hvor lang tid skal dejen hæve? En snobrødsdej skal hæve 1 time eller til den er dobbelt i størrelse.Skal snobrødsdej hæve én eller to gange? Snobrødsdejen skal hæve en enkelt gang.Snobrødsdej dagen førKan man lave dejen dagen før? Man kan godt lave dejen dagen før. Vi vil råde til at lade dejen koldhæve i køleskabet og dejen skal have plads i beholderen til at kunne udvikle sig.Kan snobrødsdej fryses? Man kan sagtens fryse snobrødsdej ned. Sørg for, at lade den hæve en halv til en hel time inden den fryses ned og det samme gentages når dejen er tøet op inden tilberedning.Hvordan opbevarer man snobrødsdej, hvis man laver den på forhånd? Man kan opbevare dejen på flere måde, enten hele dejen i en klump – her vælges en beholder der har plads til dejen + lidt ekstra plads til at lade dejen udvikle sig og hæve. En anden måde er at opdele dejen i boller, så de passer til et enkelt snobrød. Her er det også vigtigt at finde en passende beholder.Hvor længe kan snobrødsdej holde sig i køleskabet? En snobrødsdej på køl kan holde sig i op til 2 døgn på køl, da gæren herefter vil miste dens kraft og udvikle en kraftig bismag. Hvis den skal hæve længe, så brug mindre gær og lad den koldhæve.Hvordan undgår jeg, at dejen klistrer fast på pinden? Der findes et par tips til at undgå at dejen klistrer sig fast på pinden. Det ene er at bruge en knastør pind. Hvis man skærer barken af inden brug, skal du sørge for at bruge et hviskestykke til at tørre pinden med. Det andet tip er at smøre pinden med lidt olie. Det vil også hjælpe gevaldigt.Skal man bruge olie på pinden? Man kan sagtens bruge olie til at undgå at dejen klistrer fast på pinden.Hvilken slags pinde er bedst til snobrød? Træsorter som fx. Bøg, birk og hassel er gode bud på en god træsort til snobrødspinde.TilberedningHvor tæt på gløderne skal snobrødet bages? Afstanden til gløderne under bagning af snobrød afhænger af mange ting, dog vil en god afstand være cirka 20-30 cm. Sørg for at rotere grundigt undervejs, samtidig med at holde godt øje med tilberedningen.Hvor lang tid tager det at bage et snobrød? For at opnå et gennembagt resultat vil det cirka tage 10-15 minutter, dog afhænger det bl.a. både af tykkelse på dejen og gløder i bålet.Hvordan ved jeg, om snobrødet er færdigt? Når man tilbereder snobrød, er det en god idé at bruge sin syns- og høresans. Brødet skal være gyldent tilberedt og lyde hult når man banker på det.Snobrød i ovn og på grillKan man bage snobrød i ovnen? Det kan sagtens lade sig gøre at bage snobrød i ovnen. Forvarm ovnen til 200 grader varmluft. Imens formes dejen i lange, tynde pølser. Sno dem nu rundt om et spyd eller lignende der kan gå ovnen. Bag brødene i ca. 15 minutter, indtil de er gyldne og gennembagte. Tag dem ud af ovnen og lad dem afkøle inden de tages af spyddet.Kan man lave snobrød over gasgrill? Det kan sagtens lade sig gøre at bage snobrød på gasgrillen. Forvarm gasgrillen ved mellemhøj varme. Imens formes dejen i lange, tynde pølser. Sno dem nu rundt om et spyd eller lignende der kan holde til at komme på grillen. Bag brødene i ca. 10-15 minutter indtil de er gyldne og gennembagte, vend brødene ofte undervejs. Tag dem af grillen og lad dem afkøle inden de tages af spyddet.Hvilke krydderier kan man komme i dejen? Det er sådan set kun fantasien der sætter grænser for hvilke krydderier man kan bruge i en snobrøddej. Nogle gode bud er: kanel, vanilje, kardemomme, nødder, sukker og brunfarin.Kan man komme ost eller skinke i snobrødet? Man kan godt komme ost og skinke i snobrødet. Man kan blande skinketern og revet mozzarella eller lignende i selve dejen. Så får man samtidig også det hele jævnt fordelt og både ost og skinke i hver en bid.Er snobrødsdej velegnet til børn? Snobrød er først og fremmest en hyggelig familieaktivitet. Børn elsker at forme snobrød på pinden og herefter sidde og bage deres eget snobrød.Andre spørgsmål til snobrødsdejHvad gør jeg, hvis dejen falder af pinden? Hvis dejen falder af pinden, kan man gøre flere ting. Sørg for at dejen er tynd, dog ikke for tynd. Sørg for at presse dejen rigtig godt fast på pinden. Et andet godt trick er at lade dejen hvile i et par minutter på pinden inden bagning.Kan jeg bruge bagepulver i stedet for gær? Det kan man i hvert fald, der er faktisk en del plusser ved brug af bagepulver, såsom ingen hævetid og en sprødere tekstur. Krummen vil dog blive anderledes.Kan man lave glutenfri snobrødsdej? Man kan sagtens lave et glutenfri snobrød. Sørg for at bruge glutenfri hvedemel fremfor almindeligt hvedemel.Hvilken slags mel giver det mest luftige snobrød? De bedste typer mel til snobrødsdej er hvedemel. Hvis man har enten tipo 00 eller manitoba hvedemel er disse at foretrække, dog er almindeligt hvedemel også helt fint. Man kan også blande hvedemelet med lidt durummel eller spelt for at give ekstra smag og struktur.Er der forskel på snobrødsdej og almindelig pizzadej? Selvom ingredienserne i dejene er ret ens, så er formålene med hver dej forskellig. Snobrødsdejen er noget mindre hydreret, uden fedtstof (olie) og konsistensen er fast og lidt sej. På den anden side, er pizzadejen noget mere hydreret, nogle gange med olie og konsistensen er elastisk og luftig. Dog kan hver dej godt bruges til begge dele, dog med lidt justeringer især på hydreringen. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Hej,Vi bruger kold mælk til lige at sænke temperaturen på smørret. Det kan måske sætte sig lidt, men det gør ikke noget. De bliver æltet ud igen 🙂KhSvar