Sommersalat med melon og feta

Sommersalat med melon og feta
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

0 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Opskrift på en smagfuld og lækker sommersalat med melon, feta, basilikum og rødløg. En nem sommersalat med frugt og masser af smag.

Ingrediensliste

  • 0,5 stk. vandmelon
  • 0,5 stk. cantaloupemelon
  • 0,5 stk. agurk
  • 1 stk. rødløg
  • 2 håndfulde frisk basilikum
  • 125 g. fetaost
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Skær skrællen af melonerne og skær ud i små tern.
  2. Skær agurk ud i tern.
  3. Skræl rødløg og halver. Skær herefter i tynde skiver.
  4. Smuldr fetaost. Hak basilikum fint.
  5. Vend melon, agurk, rødløg, feta og basilikum sammen.
  6. Krydr med lidt salt og friskkværnet peber.
  7. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på sommersalat med melon og feta

En smagfuld og smuk sommersalat med melon og feta. Hvis du mest er til sommersalater med frugt og melon i, så vil sådan en melonsalat her være lige noget for dig. Kombiner gerne flere forskellige meloner, så du får det smukkeste farvespil. Brug også en god fetaost som den fra PUCK eller den med sort låg fra Taverna, da det gør en verden til forskel i så simpel en salat, som den her. Vi kan godt lide at smuldre fetaosten og så vende den i salaten, så den bliver godt fordelt ud på melonen og agurken.

Udover melon og fetaost, så har vi også kommet agurk, rødløg og frisk basilikum i. Det er virkelig en smagseksplosion uden lige, som du får med den her salat. En salat, som plejer at ryge hurtigt og som plejer at falde i de flestes smag. Server den til grillmaden, evt. sammen med en hjemmerørt dressing. Så har du altså den bedste sommermenu og grillmenu.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på lækre melonsalater

Sommersalat med melon og feta

Melonsalat med fetaost og basilikum

Det gør så stor en forskel, når man laver melonsalat med fetaost og basilikum, at man bruger en god feta og frisk basilikum. For os er en god fetaost en, som er godt cremet og har en dejlig rund smag. Derudover så giver frisk basilikum lige det sidste pift, da det er så aromatisk en krydderurt. Vi dyrker det selv om sommeren. Så er det nemt bare at plukke en håndfuld og komme den i salaten. Udover at bruge det til en salat som denne, så bruger vi det også til tomatsalater og andre sommersalater.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.

Skriv en kommentar