Sommertrifli med vaniljecreme

sommertrifli
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på en skøn sommertrifli med sommerens frugter, vaniljecreme og makroner. En nem sommerdessert, som er hurtig at lave.

Ingrediensliste

  • 2,5 dl. piskefløde
  • 150 g. mascarpone
  • 3 spsk. flormelis
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 0,5 tsk. limesaft
  • 100 g. makroner
  • 250 g. jordbær
  • 2 stk. passionsfrugt

Fremgangsmåde

  1. Pisk fløde, mascarpone, flormelis og vaniljesukker cremet med en elpisker. Smag til med limesaft.
  2. Hak jordbær i små tern.
  3. Kom nu jordbær, knuste makroner, mascarponecreme og passionsfrugt i lag i små glas. Top med jordbær og passionsfrugt.
Bedøm denne ret

Opskrift på sommertrifli med vaniljecreme

Nem opskrift på en sommertrifli med masser af smag af sommer. Denne sommertrifli er med vaniljecreme, friske bær og frugter og selvfølgelig makroner. Trifli er sådan en skøn dessert, som kan tilpasses alt efter om det er sommer eller vinter.

Det er derfor en dessert, som vi spiser året rundt. Den her variant er dog en sommerudgave, som vi ofte laver, når desserten skal være rigtig nem. Man kan bruge lige præcis de sommerfrugter, som man har lyst til, men vi foretrækker en blanding med friske bær.

LÆS OGSÅ: Sommermad og retter

sommertrifli

Trifli med bær

Sommertrifli er en perfekt dessert til at afrunde en god aften med god mad. Vi laver den ofte, når vi har veninderne på besøg på altanen en lun sommeraften. Det er bare en klassiker og altid en sikker vinder. Samtidig elsker vi, at den er så nem at lave. Den er derfor helt ideel til sommerdagene, hvor man bare gerne vil nyde det gode vejr. 

Kan jeg bruge andre frugter?
Jep, du kan bruge præcis de frugter du har lyst til. Vi har blot brugt det, som vi synes smager mest af sommer og sol.

Kan jeg lave den på forhånd?
Vi anbefaler, at du først samler desserten lige inden servering. Så er makronerne nemlig stadig sprøde, hvilket vi elsker. Men for os gør det slet ikke noget, at man skal samle den lige inden. Du kan gøre alle de resterende ting klar på forhånd, så den bare skal samles. Så tager det ikke mere end 5-10 minutter at anrette den.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

    1. Men de er bedst, hvis de er rimelig nylavede. Måske du kan gøre alle tingene klar hver for sig og så blot samle dem inden servering? 🙂

      Kh

Skriv en kommentar