Spansk tortilla Spansk tortilla Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 15 minutter Tilberedelsestid 25 minutter Samlet tid 40 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på en klassisk spansk tortilla. En slags æggekage eller omelet med kartofler, som kan spises til frokost. Ingrediensliste 400 g. kartoffel 1 stk. løg 2 fed hvidløg 7 stk. æg salt/peber 0,5 bundt purløg Fremgangsmåde Hvis du har kogte kartofler, så er de oplagte at bruge her. Hvis ikke du har kogte kartofler, så skal du starte med at koge kartoflerne. Skræl kartoflerne. Kog dem i letsaltet vand til de er møre. Hæld vandet fra og sæt til side. Hak løg og hvidløg fint. Skær kartofler i tern. Pisk æg sammen i en skål med salt og peber. Varm en pande op med smør eller olie (gerne en pande, som kan gå i ovnen). Tilsæt løg, hvidløg og kartofler til panden. Lad det stege til løg og hvidløg bliver bløde. Fordel kartofler, løg og hvidløg godt rundt på panden, så de er ligeligt fordelt. Kom æggeblandingen på panden. Skru ned for den og lad det stå ved lav varme og stege i ca. 20-25 minutter (hvis du har et låg til, så sæt gerne det på). Din tortilla skal være fast over det hele. Hvis den ikke er det efter de 20-25 minutter, så kan den færdigbages i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 5 minutter. Hak purløg fint. Fordel det ovenpå og server med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på spansk tortilla En spansk tortilla er lækker spise og er slet ikke svært at lave. Det er jo egentlig blot en form for æggekage eller omelet, hvor der så bare er tilsat kartofler. Det er en oplagt mulighed at lave, hvis du har en rest kartofler tilbage fra aftensmaden. Så kan de nemlig nemt trylles om til en lækker spansk tortilla. Du kan spise den som den er, men vi kan også godt lide at servere den med rugbrød til. Skal den lige gøres lidt ekstra luksuriøs, så kan der også tilsættes bacon eller en god spansk chorizo. Så er det altså lige prikken over i’et. Du kan nyde den lækre tortilla til morgenmad, frokost eller aftensmad. Den er faktisk meget alsidig. Vi har spist den på alle døgnets tidspunkter og den er altså bare god døgnet rundt. Har du en rest, så kan den også sagtens gemmes på køl og varmes op igen. Det har vi også haft gjort uden problemer. LÆS OGSÅ: Se alle vores frokostopskrifter her Æggekage med kartofler Som sagt, så er det jo egentlig blot en slags æggekage med kartofler. Den er lavet med løg, hvidløg, kogte kartofler og så sammenpisket æg. Hvis du vil pifte det lidt op, så kan du også tilsætte lidt friskhakkede krydderurter, lidt revet ost eller krydderier til æggeblandingen. Men skal det være sådan helt standard og basis-agtigt, så skal den blot laves med æg. Vi serverer den gerne med lidt friskhakket purløg eller persille på toppen. Friske krydderurter gør altid bare tingene lidt ekstra lækkert. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Den har jeg lige lavet til min mand. Vi er på en ny vej madmæssigt. 90% af kød er skåret væk og han er fuldstændig vild med den her. Jeg er vild med hvor nem den er at lave og den smager godt 😄 Svar