Stegt andebryst med hasselback kartofler

Stegt andebryst med hasselback kartofler
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

1 time

Samlet tid

1 time og 20 minutter

Beskrivelse

Opskrift på stegt andebryst med hasselback kartofler, kålsalat og en hurtig pandesauce. Her får du en nem omgang aftensmad med andebryst serveret med bagte kartofler og den lækreste kålsalat.

Ingrediensliste

  • Andebryst

  • 2 stk. andebryst
  • 30 g. smør
  • Hasselback kartofler

  • 700 g. kartoffel
  • 30 g. smør
  • Rødkålsalat

  • 150 g. rødkål
  • 2 stk. appelsin
  • 40 g. mandler
  • 0,5 stk. granatæble
  • Pandesovs

  • 1 dl. vand
  • 0,5 stk. oksebouillonterning
  • 1,5 dl. madlavningsfløde
  • salt/peber
  • 0,5 tsk. sovsekulør

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Skræl kartofler.
  3. Skær evt. lidt af bunden af, så den står mere lige og fast og har sværere ved at vælte.
  4. Skær skiver ned igennem 2/3 del af kartoflerne. Du kan evt. sætte et grillspyd ind igennem kartoflen, så undgår du at skære for langt ned. Tag spydet ud igen, når du har skåret riller langs hele kartoflen.
  5. Placer alle kartoflerne i et ildfast fad.
  6. Smelt smør.
  7. Pensl kartoflerne med smør.
  8. Når ovnen er varm sættes kartoflerne ind i ovnen. De skal have ca. 1 time i alt.
  9. Hvert 20. minut tager du dem ud og pensler dem med smørblandingen igen.
  10. Når de har fået godt med farve og er blevet sprøde, så er de færdige.
  11. Lav rødkålssalaten. Snit rødkål fint. Skær appelsin i tern. Tag kernerne ud af granatæblet. Hak mandlerne groft. Bland det hele i en skål. Du kan evt. vende det i lidt friskpresset appelsinsaft også.
  12. Opvarm nu en pande til høj varme. Smelt smør og steg andebryst i 1 minut på skindsiden først. Vend dem derefter og steg dem i et minut på den anden side.
  13. Læg andebryst i et ildfast fad i ovnen og lad det stege i ovnen i ca. 4-5 minutter (hvis du bruger et stegetermometer, så skal andebrystet være 72 grader). Du skal beholde panden med smør, da du skal lave pandesovs. Lad andebrysterne trække på en tallerken, imens du laver saucen.
  14. Sæt panden tilbage på blusset og tilsæt vand og smuldret bouillonterning på panden. Rør godt rundt. Tilsæt fløde. Smag til med salt og peber. Tilsæt et par dråber sovsekulør. Lad sovsen simre i 5 minutter.
  15. Skær andebryst i skiver og server med kartofler, pandesovs og rødkålssalat.
Bedøm denne ret

REKLAME: Opskriften er lavet i samarbejde med Fiskars

Opskrift på stegt andebryst med hasselback kartofler

Det er december måned og vi har igen vores månedlige fokus på en råvare i samarbejde med Fiskars. I denne måned kunne månedens råvare jo nærmest ikke være andet end and! December, juleaften og julemad, så var det altså bare passende at lægge lidt ekstra fokus på and. Derfor har vi lavet en lækker omgang stegt andebryst med hasselback kartofler, rødkålssalat og en omgang hurtig pandesauce. Man kan også kalde det for sådan en slags moderne julemad. Vi synes i hvert fald, at det er en drønlækker menu og så har vi lavet et sprødt stykke andebryst til, som får den helt perfekte stegeoverflade eftersom vi har stegt det på en Fiskars Norden støbejernspande.

Hvis du er trofast følger af vores madunivers, så ved du hvor begejstrede vi er for Fiskars produkter. Det er uden tvivl nogle af de absolut bedste på markedet og så er de jo samtidig super smukke at have i køkkenet. Derfor kan man altså også sagtens servere maden i selve produkterne og det er netop hvad vi har gjort med andebrystet.

LÆS OGSÅ: Wok med kylling

Stegt andebryst med hasselback kartofler

Andebryst på pande

Vi har lynstegt andebrysterne i Fiskars Norden Støbejernspande, som i sær er god til stegningen, da den tåler rigtig høj varme. Panden er lavet med en unik Thermium™ mineralbehandling. Dette gør, at panden har en god non-stick egenskab selv ved de høje temperaturer. Vi har efter stegningen brugt fedtstoffet til at lave en hurtig og smagfuld pandesauce.

Stegt andebryst med hasselback kartofler

Stegt and på pande

Hvis man ikke vil i gang med en helstegt andesteg, men gerne vil have and på en hurtigere og mere simpel måde. Så er andebryst altså vejen frem. Når det lige bliver stegt på en glohed pande, så skindet bliver sprødt og det stadig har en lys rosa farve indvendigt. Det smager altså helt fantastisk. Som sagt, så har vi serveret det med lidt moderne juletilbehør. Derfor serveres anden med hasselback kartofler, en farverig kålsalat med rød spidskål, appelsin og granatæble og en pandesauce lavet på panden i stegefedtet fra andebrystet.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

    1. Hej Sara,
      Det kommer an på hvor meget den er steget, men så giver du den bare lidt ekstra tid i ovnen 🙂
      Det er svært at sige præcis tid, når der også er forskel på tykkelsen.
      Kh

Skriv en kommentar