Stuvet blomkål

Stuvet blomkål
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

20 minutter

Beskrivelse

Opskrift på stuvet blomkål i hvid sauce. Blomkålsbuketter i en lækker blomkålsstuvning, som smager godt til frikadeller og lignende.

Ingrediensliste

  • 1 stk. blomkål
  • 0,5 stk. grøntsagsbouillonterning
  • 0,5 liter vand
  • 2 spsk. smør
  • 2 spsk. hvedemel
  • 2 dl. piskefløde
  • 1 dl. mælk
  • 0,5 tsk. stødt muskatnød
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Sæt vand over at koge til blomkål.
  2. Skyl og skær blomkål i små buketter.
  3. Kog blomkål i ca. 3-5 minutter. Det må gerne have noget bid.
  4. Gem kogevandet fra blomkål og opløs grøntsagsbouillonterning i kogevandet.
  5. I en anden gryde smeltes smør.
  6. Tilsæt mel og pisk godt. Varm godt i gennem uden det tager farve.
  7. Tilsæt herefter fløde og mælk og pisk godt rundt.
  8. Derefter tilsættes kogevand med bouillon lidt efter lidt under piskning.
  9. Bliv ved til sovsen har den rette konsistens.
  10. Smag til med stødt muskatnød, salt og peber.
  11. Tilsæt kogt blomkål og rør godt sammen.
  12. Drys eventuelt med lidt persille.
Bedøm denne ret

Opskrift på stuvet blomkål

En nem omgang stuvet blomkål, som bare smager skønt til en omgang frikadeller eller kogt hamburgerryg. Vi er gået i mormorkøkkenet og fundet en god blomkålsstuvning frem. Vi havde helt glemt hvor godt det smager med stuvning, for det er jo faktisk bare rigtig godt og sådan en rigtig efterårsret. Vi havde lige et par dage med lidt køligere vejr og så stod den altså på frikadeller en dag. I stedet for at lave det som vi plejer, så fik vi lyst til at lave en blomkålsstuvning til og det smagte bare så godt. Frikadeller og stuvet blomkål – og så kogte vi lidt små kartofler til også. Altså bare et kæmpe hit blandt både store og små og så passede det lige til det grå vejr udenfor. Sådan en omgang god mormormad går man aldrig galt i byen med.

Men stuvet blomkål? Ofte er det jo stuvet hvidkål, som man får til frikadeller osv. Men man kan jo lave en stuvning af stort set alle grøntsager. Vi havde lige et blomkålshoved tilbage fra en grøntsagskasse, som vi havde fået. Og vi elsker blomkål, så hvorfor ikke lave en blomkålsstuvning. Små buketter af blomkål i en hvid sauce lavet på mælk, fløde og stødt muskatnød.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter med blomkål her

Stuvet blomkål

Blomkålsstuvning

Det her er vores nemmeste opskrift på en cremet og lækker blomkålsstuvning. Den er lavet med små buketter af blomkål og en opbagt sauce med mælk, fløde og stødt muskatnød. Man kan også tilføje flere grøntsager til stuvningen. Du kunne også lave en blanding af blomkål og broccoli eller tilsætte lidt tern af gulerødder til stuvningen. Det er en simpel og let opskrift, hvor alle kan være med.

Blomkål som tilbehør til kød

Det her er også en nem måde at lave blomkål som tilbehør til kød på. Som vi allerede har nævnt, så smager det vildt godt til en omgang frikadeller, kogt hamburgerryg eller en kotelet. Faktisk bare alt med svin smager det altså godt til.

Følg med på de sociale medier

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar