Surdejsboller Surdejsboller Opskrift til 9182736455463728190 stk. Opskrift til 9 stk. Forberedelsestid 3 timer Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 3 timer og 20 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på sprøde, hjemmelavede surdejsboller. Du får den bedste surdejsbolle lavet på kun mel, vand og surdej. Surdejsboller er gode som morgenboller, eftermiddagsboller eller som madpakkeboller. Ingrediensliste 400 g. vand 375 g. hvedemel 125 g. ølandshvedemel 11 g. salt 100 g. moden surdej Fremgangsmåde Kom vand, hvedemel og ølandshvede i en skål og rør det blot lige let sammen. Kom husholdningsfilm over og lad det stå i 30 minutter. Herefter kommes salt og moden surdej (fodret surdej) i. Ælt dejen på røremaskine med en dejkrog. Start ved lav hastighed og skru gradvist mere op. Ælt dejen til den slipper kanterne. Det tager 5-10 minutter. Kom dejen over i en bøtte, som er smurt med olie (der skal være plads til at dejen skal kunne hæve i bøtten). Lad dejen hæve ved stuetemperatur indtil dejen er hævet til dobbelt størrelse (det kan variere hvor lang tid det tager, alt efter sæson, varme i køkkenet osv.). Fold dejen hvert 30. minut. Du kan se her hvordan man folder den. Du skal i alt lave 4 foldninger. Når dejen er hævet til dobbelt størrelse (det tager omkring 4-6 timer i vores køkken), så sættes dejen på køl natten over eller 12-16 timer. Dagen efter Tag dejen ud af køleskabet. Varm ovnen op til 250 grader og brug gerne et bagestål, hvis du har det (det kan godt tage ca. 30 minutter at varme ovnen ordentligt op). Hvis du ikke har bagestål, så brug den lave bageplade og lad den varme op sammen med ovnen. Når ovnen er helt varm, så vendes dejen ud på bordet. Brug en dejskærer til at skære bollerne ud og kom dem herefter over på et stykke bagepapir. Brug evt. lidt mel, hvis du har svært ved at flytte dejen uden det klistrer. Brug en spade eller pizzaspade til at flytte bagepapiret med bollerne over på bagestålet i ovnen. Hvis du bruger bagepladen fra ovnen, så tages den ud og bagepapiret rykkes over på den varme plade. Bag først bollerne ved 250 grader i 5 minutter. Skru herefter ned til 200 grader og lad dem få yderligere 7-10 minutter til de er gyldne og har den afbagning, som du godt kan lide. Tag bollerne ud og lad dem afkøle på en bagerist. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på surdejsboller Her får du vores bedste opskrift på surdejsboller, som bliver sprøde og med masser af lufthuller. Vi er endelig gået all in på surdej. Måske lidt senere end så mange andre, men efter at have nørdet med det de sidste mange måneder, så synes vi, at vi har fået godt styr på det. Vi måtte indse, at vores forbrug af surdejsboller var ved at blive ret stort og at vi brugte mange penge på at købe dem. Så derfor gav det bare god mening endelig at give sig i kast med det og starte en surdej op. Og nu har vi haft gang i en surdej siden jul og vi bager med den flere gange ugentligt. Der er bare intet, som slår sådan en sprød og lækker surdejsbolle. Der er bare noget helt specielt over smagen og hele processen, som man ikke får fra en almindelig bolle. Måske er det fordi, at man kaster så meget kærlighed over processen, at man føler, at det er noget andet, end når man bager med almindelig gær. Men uanset hvad, så er de her boller altså blevet vores go-to og vi bager dem mindst én gang om ugen. LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på boller Surdejsboller uden gær Det magiske ved surdejsboller er netop, at de bages uden almindeligt gær. De bliver udelukkende lavet på mel, vand og surdej. Og surdejen er jo blot lavet på vand og mel, så det er vitterligt boller, som består af vand og mel. Det er så vildt, at det kan lade sig gøre og det gør bare hele processen endnu mere interessant. Og hvis du stadig kæmper med surdejen, så frygt ej. Det skal nok lykkes! Vi har også haft en del mislykkede forsøg, men det handler blot om at hænge i og blive ved. Alle fejl er læring og nogle gange er der også bare faktorer, som man ikke kan styre, der kan være skyld i, at det ikke lykkedes. Vores bedste tips til en sprød surdejsbolle Der er mange tips til hvordan man kan bage de bedste surdejsboller selv. Men de to råd, som vi vil give med videre er, at det først og fremmest er vigtigt at bruge gode råvarer. Det gør en verden til forskel, når du bager med surdej, at du køber noget godt mel. Især fordi, at de jo primært bare består af vand og mel. Desuden så vil vi også anbefale at bruge bagestål, når de bages. Det er så svært at få ovnen varm nok, hvis du ikke bruger bagestål. Det kan dog sagtens lade sig gøre uden, men vi synes, at det er betydeligt nemmere med. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.
Hej, Det er vi ved at lave en guide til. Men man kan finde fremgangsmåder til surdej så mange andre steder indtil da 🙂 Kh Svar
Det er svært at få bagningsprocessen til et passe ind i en travl hver dag. Jeg kan lave forberedelserne onsdag eftermiddag, men jeg har ikke mulighed for at sætte bollerne i ovnen før fredag morgen… …kan den færdiglavede dej godt stå på køl i ca. 40 timer inden bollerne kommer i ovnen? Svar
Hej Jeppe, Ja, så ville jeg lade være med at lade den hæve til dobbelt størrelse inden den sættes på køl. Sæt den evt. på køl, når den er hævet 75%. Så kan den godt stå på køl så længe 🙂 Kh Svar