Tomatsalat dressing

Tomatsalat dressing
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

0 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

5 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på en lækker tomatsalat dressing lavet på få ingredienser. Tag din tomatsalat til næste niveau med en hjemmelavet dressing.

Ingrediensliste

  • 0,5 dl. olivenolie
  • 2 spsk. balsamico
  • 1 tsk. sukker
  • 1 spsk. vand
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Find et lille glas og kom alle ingredienser i. Sæt låg på og ryst godt sammen.
  2. Smag evt. til med salt, peber og sukker.
  3. Brug over din tomatsalat.
Bedøm denne ret

Opskrift på tomatsalat dressing

Vil du tage din tomatsalat til næste niveau, så skal du lave denne tomatsalat dressing. En hurtig dressing til tomatsalaten, så den lige får lidt ekstra smag. Den består af få ingredienser og er nem at lave, da alle ingredienserne bare kommes i et glas og det hele rystes sammen. Et tip er at gemme sådan et gammelt syltetøjsglas. Det er genialt at bruge til alle slags dressinger, hvor man ryster det sammen.

Vi bruger især dressing udover vores tomatsalat, hvis tomaterne ikke har så meget smag. Dressingen er lavet på balsamico, sukker og eddike. Så du får sådan en god sød-syrlig dressing, som kan pifte enhver salat op. Den er ikke kun god til salat med tomater, men også til bønnesalat, til pastasalat osv. Det er en meget alsidig dressing, som kan bruges til stort set alle salater. Det er en kæmpe favorit hos os og så er det et kæmpe plus, at vi altid har ingredienserne på lager.

LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på dyppelse her

Tomatsalat dressing

Dressing til tomatsalaten

Det er som sagt en nem dressing til tomatsalaten. Tomatsalat må være vores go-to salat, når vi bare lige hurtigt skal lave noget grønt til maden. Det er en nem salat, som kræver få ingredienser og den smager altid godt. Hvis vi lige vil løfte smagen yderligere, så laver vi sådan en dressing til tomatsalaten som her. Den er hurtig at ryste sammen og den giver en dejlig smag til tomaterne. Det er især lækkert, hvis man bruger cherrytomater og så vender tomaterne i den her dressing.

Følg med på de sociale medier

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar