Tomatsovs

Tomatsovs
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

20 minutter

Beskrivelse

Hjemmelavet tomatsovs, som kan bruges til pasta, pizza osv. En smagfuld tomatsauce lavet af friske tomater, hvidløg og basilikum.

Ingrediensliste

  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 stk. løg
  • 3 fed hvidløg
  • 500 g. cherrytomater
  • 0,5 bundt frisk basilikum
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Hak hvidløg og løg fint.
  2. Opvarm olivenolie i en gryde.
  3. Kom løg og hvidløg i gryden og svits af ved mellem-høj varme.
  4. Imens skylles og skæres tomater i kvarte. Når løgene er faldet sammen tilsættes tomater.
  5. Riv basilkumsblade af stilken, skyl stilkene og tilsæt dem til tomatsovsen.
  6. Lad tomatsovs simre ved middel varme i cirka 10-15 minutter. Rør rundt i gryden engang i mellem.
  7. Smag til med salt, peber og eventuelt et lille nip sukker.
  8. Brug en stavblender eller kom det hele op i en blender og blend det til en cremet sovs.
Bedøm denne ret

Opskrift på tomatsovs

En hjemmelavet tomatsovs lavet med cherrytomater, løg, hvidløg, frisk basilikum og olivenolie. En smagfuld tomatsauce, som kan bruges til pasta, pizza og som tilbehør til aftensmaden. En hjemmelavet tomatsovs med masser af smag, som samtidig er nem at lave. Gør dig selv en tjeneste og vælg nogle smagfulde cherrytomater. Det kunne være San Marzano, som har masser af smag. Bruger du nogle smagfulde tomater, så får du kun endnu bedre tomatsovs.

Der er så mange retter, som tager udgangspunkt i en god tomatsovs og hvor du kommer langt med en god base som den her. Prøv bare at vende noget kogt pasta i den her sauce og top med lidt parmesan. Der har du allerede nem og smagfuld aftensmad. Men ellers kan den også bruges som base til kødsovs, til pizza, gryderetter og meget mere. En uundværlig opskrift, hvis du spørger os.

LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på grøntsager som tilbehør her

Tomatsovs

Tomatsauce af friske tomater

Man får den bedste tomatsauce af friske tomater. Og som vi også nævnte før, så får du altså den bedste tomatsauce, hvis du bruger friske tomater med en god smag. Derfor bruger vi også cherrytomater, da der ofte er mere smag i dem end de der almindelige tomater. Ellers skal man vælge nogle store bøftomater. Uanset hvad, så brug gerne nogle smagfulde friske tomater, da det vil kunne smages i din tomatsauce. Udover tomater, så kommer vi også løg, hvidløg og frisk basilikum. Så har du altså en stensikker kombination og det kan ikke blive en dårlig sovs.

Tomatsovs til pizza og pasta

Den her tomatsovs er god til pizza og pasta. Bruges den til pizza, så ville vi lade den være, som den er. Bruges den til pasta, så kan man med fordel lige komme lidt fløde, mascarpone eller lignende i. Den er mega god som pizzasauce, men altså også pastasauce. Du kan også bruge den til kødsauce i stedet for hakkede tomater på dåse. Med den her tomatsovs vil du altså få meget mere smag i din kødsovs.

Følg med på de sociale medier

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar