Tunsalat med majs

Tunsalat med majs
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

10 minutter

Beskrivelse

Opskrift på en lækker og nem tunsalat med majs og frisk dild. En cremet, hjemmelavet tunsalat, som smager godt på rugbrød, i pita osv.

Ingrediensliste

  • 0,5 stk. rødløg
  • 0,5 bundt frisk dild
  • 280 g. tun på dåse
  • 70 g. majs på dåse
  • 0,5 dl. mayonnaise
  • 3 spsk. creme fraiche
  • 2 tsk. citronsaft
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Hak dild og rødløg fint.
  2. Dræn tun og majs (OBS: vægt er angivet i drænet vægt).
  3. Kom alle ingredienserne op i en skål og rør det godt sammen.
  4. Juster evt. med mere creme fraiche.
  5. Smag evt. til med mere citronsaft, salt og peber.
  6. Server med det samme eller sæt på køl indtil servering.
Bedøm denne ret

Opskrift på tunsalat med majs

Sådan en god tunsalat med majs og dild smager altså fantastisk i en sandwich, i en wrap, pitabrød eller på rugbrød. Det er samtidig så nemt at lave og så kræver den få ingredienser. Hvis vi har lyst til noget lidt ekstra lækkert til frokost, så rører vi ofte sådan en tunsalat sammen. Så vi har altid nogle dåser tun på lager, fordi så kan man altid hurtigt bikse noget sammen.

Den her tunsalat er med majs, dild og rødløg. Det er bare så lækkert med majs og tun. Vi bruger altid dåsemajs, men du kan også sagtens bruge frosne majs. Vi synes blot, at majs fra dåse ofte er lidt mere sprøde i det, hvilket smager godt i en salat som denne. Hvis du gerne vil forberede tunsalat til et par dage, så kan du røre en større portion og opbevare i en lufttæt beholder i køleskabet. Den kan nemt holde sig 3 dage på køl og så har man altså nem frokost eller madpakke.

LÆS OGSÅ: Klik her for at finde flere opskrifter til madpakken

Tunsalat med majs

Tun med majs og dild

Vi elsker tun med majs og frisk dild. Det er altid godt med friske krydderurter i tunsalat. Det kunne være dild som her eller frisk purløg, persille eller karse. Man kan også blande flere slags. Vi brugte tunsalaten i en sandwich med groft brød, salat, syltede rødløg og avocado. Mums, det var altså godt og en af de bedste slags frokoster, som vi kender til.

Tunsalat med majs

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.

Skriv en kommentar