Varm chokolade

Varm chokolade
Opskrift til personer Opskrift til 3 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

10 minutter

Beskrivelse

Vores bedste opskrift på varm chokolade med flødeskum. Den er lavet på kakaopulver, chokolade og sødmælk. Serveret med flødeskum på.

Ingrediensliste

  • 5 dl. sødmælk
  • 80 g. mørk chokolade
  • 1 spsk. bagekakao
  • 1,5 dl. piskefløde
  • 15 g. mørk chokolade

Fremgangsmåde

  1. Hak chokolade fint.
  2. Varm sødmælk op til lige under kogepunktet i en gryde.
  3. Tag gryden af varmen. Kom mørk chokolade og bagekakao i.
  4. Lad det smelte sammen til en homogen masse. Hvis den bliver lidt for kold, så kan du varme den forsigtigt op igen.
  5. Pisk fløde til en blød flødeskum.
  6. Kom den varme chokolade i glas og top med flødeskum og lidt hakket mørk chokolade.
Bedøm denne ret

Opskrift på varm chokolade

Til de kolde tider, så er det altså godt at have en opskrift på varm chokolade i baghånden. Det er nemlig nemt at lave den lækreste kop varm chokolade, som selvfølgelig skal serveres med en blød bamsebolle til. Til vores varme chokolade bruger vi en blanding af rigtig chokolade og kakaopulver. Det giver en intens og dyb smag af kakao, som selvfølgelig afbalanceres med en stor klat flødeskum. Og nu når sådan en kop består af så få ingredienser, så er det en god idé at bruge nogle gode råvarer. Vi bruger gerne chokolade fra Callebaut til vores varme chokolade. Det køber vi ofte ved grænsen, hvor prisen faktisk er stort set det samme i kilopris som den billigste chokolade herhjemme i Danmark. Men du kan selvfølgelig også blot bruge en anden chokolade, men det gør meget for smagen, at man bruger en god chokolade.

LÆS OGSÅ: Bløde bamseboller

Varm chokolade

Varm kakao med flødeskum

Sådan en gang varm kakao med flødeskum smager helt fantastisk og når først du har lavet den helt fra bunden, så køber du ikke pulverudgaven igen. Varm kakao er så godt til de kolde dage, hvor man trænger til noget varmt og sødt at varme sig på. Man kan også lave den klar på forhånd og så blot varme den op inden servering. Vi har altid elsket at få serveret varm chokolade med bløde boller med smør til. Det er ægte dansk hygge, hvis du spørger os.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar