Nudler med grøntsager Nudler med grøntsager Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 15 minutter Tilberedelsestid 15 minutter Samlet tid 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på nudler med grøntsager og woksauce. En nem og hurtig wokret med nudler og grønt, som er sund og lækker aftensmad. Ingrediensliste Nudler med grøntsager 200 g. nudler 250 g. gulerod 0,5 bundt forårsløg 100 g. champignon 6 stk. aspargesbroccoli 0,5 ds. minimajs på dåse Woksauce 3 fed hvidløg 4 spsk. sojasauce 1 spsk. østerssauce 1 tsk. brun farin 2 tsk. chilisauce Fremgangsmåde Kog nudler i saltet vand. Når de er kogt, så drænes de for vand og skylles i koldt vand (så undgår du, at de klistrer). Sæt nudlerne til side. Skræl gulerødder og skær i tynde stave. Skær forårsløg i stykker af 3-4 cm. Rens champignon og skær i skiver. Skær aspargesbroccoli i mindre stykker. Halver minimajs. Nu til woksaucen. Hak hvidløg fint eller i en hvidløgspresser. Rør hvidløg sammen med de resterende ingredienser. Varm en wokpande eller almindelig pande op med lidt olie. Kom alle grøntsagerne på. Lad dem svitse i ca. 5-10 minutter. De må nemlig stadigvæk gerne have lidt bid. Kom så nudler og woksaucen i. Vend det hele godt sammen og blive varmet godt igennem. Smag evt. til med mere sojasauce. Server med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på nudler med grøntsager Her får du opskriften på en hurtig omgang nudler med grøntsager. En mættende omgang nudler i wok med masser af grønt samt en god hjemmelavet woksauce. Hvis du gerne vil have aftensmad, hvor der er skruet godt op for det grønne, så er en ret som denne en god idé. Det er nemlig en nem måde at få masser af grøntsager i en ret på. Vi har brugt en kombination af gulerødder, aspargesbroccoli, forårsløg, minimajs og champignon. Men man kan bruge præcis de grøntsager, som man har lyst til. Det kunne også være peberfrugt, grønne bønner, edamamebønner, squash, aubergine eller hvad du ellers lige har. Det er en genial måde at få ryddet lidt ud i grøntsagsskuffen på og sådan en ret, som vi ofte laver sidst på ugen. Hvis man har nogle grøntsager, som begynder at virke lidt slatne, så kan de hurtigt få nyt liv i en wokret som denne med nudler og en god woksauce. Det er en nem hverdagsret med nudler og grøntsager, som også kan laves hurtigt. Det der tager længst tid er at snitte grøntsagerne. Ellers er den lynhurtig at lave. Så den er ideel til dig, som bare gerne vil have noget hurtigt, nemt og sundt aftensmad. LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på vegetariske retter her Nudler i wok Vi elsker nudler i wok! Og har du ikke en wokpande, så kan vi virkelig anbefale dig at få det. Vi bruger panden til så meget, selvfølgelig wokretter, men også til så meget andet. Den er bare god, fordi den har så høj en kant og er god til at sautere i. Skal vi lave nogle smørstegte grøntsager eller lignende som tilbehør, så er den også genial til det. Nudler i wok bliver også altid godt. Der er intet, som brænder fast og grøntsagerne bliver stegt til perfektion. Vi kan godt lide, at grøntsagerne stadig har lidt bid. Det skaber forskellige teksturer, hvilket er så lækkert sammen med nudlerne. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.