Sennepsvinaigrette Sennepsvinaigrette Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 3 minutter Tilberedelsestid 2 minutter Samlet tid 5 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på en nem sennepsvinaigrette af olivenolie, sennep, eddike og honning. Den bedste salatdressing på få ingredienser. Ingrediensliste 1 dl. olivenolie 1 spsk. akaciehonning 2 spsk. hvidvinseddike (eller citronsaft) 1 spsk. dijonsennep salt/peber Fremgangsmåde Kom alle ingredienserne op i et lille glas. Sæt låg på og ryst godt sammen. Smag evt. til med mere honning eller eddike, alt efter hvor sød eller syrlig du vil have den. Fordel udover din salat. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på sennepsvinaigrette En god sennepsvinaigrette er hvad der kan redde en kedelig salat og gøre den super lækker og spændende. Den er lynhurtig at lave, da den består af få ingredienser og så vil vi vædde med, at du nærmest har alle ingredienserne derhjemme. Vi bruger et lille syltetøjsglas til at ryste det sammen. Det kan forresten anbefales at gemme dine syltetøjsglas. De er geniale til at ryste dressinger sammen og transportere dressing, dyppelse osv. i, hvis man skal på farten eller have mad med et sted hen. Så lige et slag for, at du ikke smider dem ud. Det er så nemt lige at komme alle ingredienserne i sådan et glas, låg på og så ryste det godt sammen. Det er nemt og man slipper for at skulle piske. Desuden får du en cremet vinaigrette, som lige tykner en smule. LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på dressinger her Vinaigrette dressing til salat Det er sådan en nem vinaigrette dressing til salat. Det smager skønt ovenpå en grøn salat. Det kunne være med noget rucola, avocado, edamamebønner og saltmandler. Så er sådan en dressing her lige prikken over i’et og din salat bliver en tand mere spændende. Man kan også hakke friske krydderurter og komme i dressingen. Vi er glade for at komme frisk persille i, når vi selv dyrker det henover sommeren. Det kan altså også gøre underværker i sådan en hjemmelavet vinaigrette dressing. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.