Flødeis med vanilje Flødeis med vanilje Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 6 personer Forberedelsestid 30 minutter Tilberedelsestid 3 timer og 30 minutter Samlet tid 4 timer Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på en hjemmelavet flødeis med vanilje, som kan laves med eller uden ismaskine. En cremet flødeis med vaniljestang. Ingrediensliste 4 stk. pasteuriseret æggeblomme 75 g. sukker 5 dl. piskefløde 1 stk. vaniljestang Fremgangsmåde Pisk æggeblommer og sukker sammen til en æggesnaps med en elpisker til den er lys og luftig. Hæld fløden i en gryde. Flæk vaniljestang og skrab vaniljekorn ud og kom i fløden. Kom også vaniljestangen med i gryden. Lad fløden varme igennem under omrøring. Lige inden fløden begynder at koge, så tages den af varmen. Tilsæt æggesnapsen under omrøring. Sæt nu gryden tilbage på blusset og lad det tykne mens der piskes kraftigt (massen må ikke koge og tages af blusset lige inden det når kogepunktet). For at teste om den er tyk nok, så kan man teste med bagsiden af en ske. Når man stikker skeen ned i massen, så skal den dække bagsiden af skeen. Herefter tages massen af. Lad massen afkøle. Herefter hældes massen i en beholder og stilles tildækket i fryseren (man kan også køre den på ismaskine). Under indfrysningen er det vigtigt, at der røres i ismassen hver halve time, indtil den er frossen (det tager ca. 4 timer). På den måde undgår man for mange iskrystaller og du får den bedste is, som er mulig, uden en ismaskine. Inden servering tages isen ud 20 minutter før, så den kan tø en smule op, inden den kugles op. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på flødeis med vanilje Her får du opskriften på en lækker hjemmelavet flødeis med vanilje. En simpel flødeis, hvor der er brugt vaniljestang, så man virkelig får den fineste is med masser af prikkede vaniljekorn. Sådan en flødeis er god som tilbehør til kage, eksempelvis brownie, men også til crumble. Den er selvfølgelig også god at spise for sig selv. Man skal ikke undervurdere sådan en simpel vaniljeis. Når den er lavet rigtigt og med gode råvarer, så er det noget af det lækreste. Skal man imponere og virkelig gå all-in på gæstemenuen, så laver man også en hjemmelavet is til dessert. Også en oplagt idé til nytår, hvor man måske alligevel har ekstra tid og gerne vil lave tingene fra bunden. Den her opskrift er på en flødeis uden brug af ismaskine. Man kan køre ismassen på ismaskine, men vi har også givet guide til hvordan man laver den uden. Det vigtigste, når man laver is uden ismaskine er, at man rører i den jævnligt under indfrysningen. På den måde undgår man iskrystaller, som er dét, der gør, at isen bliver stenhård og på ingen måde cremet. Så det er et vigtigt step og det kræver også, at man jo er hjemme eller har mulighed for at kunne røre i isen hver halve time. Så vær lige opmærksom på det, inden du går i gang. LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på hjemmelavet is her Hjemmelavet flødeis uden ismaskine Det er en simpel opskrift på hjemmelavet flødeis uden ismaskine. Den består kun af piskefløde og der er ingen sødmælk i. Det er også derfor, at man kan lave den uden ismaskine. Har du en ismaskine, så kan vi også anbefale at lave sin vaniljeis på en base af både sødmælk og fløde. Så får man lidt mere en gelato istedet for en flødeis. Men det kan altså lade sig gøre at lave en god flødeis uden ismaskine. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.