Veganske kanelsnegle

veganske kanelsnegle
Opskrift til stk. Opskrift til 16 stk.

Forberedelsestid

1 time og 30 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

2 timer

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på veganske kanelsnegle lavet uden smør og mælk. Den bedste opskrift på svampede, veganske kanelsnegle lavet med Alpro Plantgurt.

Ingrediensliste

  • Dej

  • 50 g. gær
  • 1 dl. vand
  • 2 dl. sojayoghurt
  • 1 tsk. salt
  • 45 g. sukker
  • 0,5 dl. raps- eller solsikkeolie
  • 450 g. hvedemel
  • Fyld

  • 100 g. vegansk smør
  • 180 g. brun farin
  • 3 tsk. stødt kanel

Fremgangsmåde

  1. Opløs gær i lunkent vand.
  2. Tilsæt Alpro Plantgurt naturel.
  3. Tilsæt sukker, salt og olie.
  4. Tilsæt hvedemel lidt efter lidt og ælt dejen til den er smidig. Det er ikke sikkert, at du skal bruge alt melet.
  5. Sæt dejen til hævning overdækket med et fugtigt viskestykke et lunt sted i 1 time.
  6. Imens dejen hæver gøres fyldet klar.
  7. Bland farin og kanel med hænderne, så der ikke er nogle klumper. Tag smør ud, så det kan blive blødt.
  8. Når dejen er færdighævet, så tages dejen ud på et bord drysset med mel. Rul dejen ud til et stort rektangel.
  9. Herefter smøres dejen først med blødt smør. Fordel herefter din blanding af brun farin og kanel udover. Brug hænderne til at fordele det udover det hele.
  10. Dejen rulles stramt sammen på den lange led og “skæres” ud med sytråd. Læg sytråden under din pølse 3-4 cm. inde. Tag fat i hver ende af sytråden og træk dem modsat hinanden, så du skærer pølsen over. På den måde holder kanelsneglene formen. Hvis ikke du har sytråd, så kan en skarp kniv også sagtens gøre det.
  11. Placer dem på en bageplade eller dyb bradepande beklædt med bagepapir.
  12. Lad dem efterhæve i ca. 20-30 minutter.
  13. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  14. Pensl sneglene med kold kaffe eller lad dem være upenslet.
  15. Bag dem i ca. 10-15 minutter midt i ovnen. Hold øje med dem efter 8-9 minutter, da ikke alle ovne varmer ens. De skal gyldne på toppen.
  16. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle en smule af.
  17. Nyd dem evt. med en lækker iskaffe lavet på Alpro Barista Havredrik.
Bedøm denne ret

REKLAME: Opskriften er lavet i samarbejde med Alpro 

Opskrift på veganske kanelsnegle

I samarbejde med Alpro får du her opskriften på de lækreste veganske kanelsnegle lavet uden mælk og smør. I stedet er de lavet med Alpros Plantgurt Naturel og plantebaseret smør, som gør sneglene super lækre, saftige og bløde. Du får de absolut bedste kanelsnegle, som vi kan anbefale at servere med en kold iskaffe nu, når vi går varmere tider i møde.

Vi elsker de forskellige Plantgurts man kan få fra Alpro. De kan bruges til så mange lækre ting. Vi bruger ofte Plantgurt naturel i bagværk, da det giver samme effekt som almindelig yoghurt. Du får bagværk, som er mere svampet og knap så tørt, som hvis man lavede det uden. Desuden holder det sig også frisk i længere tid.

LÆS OGSÅ: Chiagrød med hindbærkompot

kanelsnegle uden mælk

kanelsnegle uden mælk

Kanelsnegle uden mælk og smør

Sneglene er lavet helt uden mælkeprodukter. Det vil sige, at de blandt andet er lavet uden mælk og smør. I stedet har vi lavet dem med Plantgurt fra Alpro, som giver dig en god dej at arbejde med samt de absolut lækreste snegle. Vi har brugt naturel varianten, men du kan også sagtens bruge deres Plantgurt vanilje, da den så også tilhører lidt vaniljesmag til selve dejen. Selve fyldet har vi lavet på plantesmør, brun farin og kanel. Og fyldet skal man aldrig gå ned på! Og så er det vigtigt, at fyldet ikke flyder ud, hvilket det ikke gør i denne opskrift.

Vi elsker hjemmebag. Det er en nem og god måde at forkæle sig selv på og samtidig sprede  duften af hygge i hele hjemmet. Samtidig er det også nemt at lave lækkert bagværk og en kold og cremet iskaffe uden mælkeprodukter. Hvis du ikke har set opskriften på iskaffe, så kan du finde den lige her.

veganske kanelsnegle

Kan de fryses?
Ja, du kan sagtens fryse sneglene ned efter bagning. Lad dem køle af og pak dem herefter i plastikposer. Et godt tip er at fryse dem ned i små portioner. Så er det nemlig nemt at tage et par snegle op, hvis den søde tand melder sig eller man får en veninde på besøg.

Kan jeg bruge andet end olie?
Vi har valgt at bruge smagsneutral olie i dejen, men du kan også sagtens bruge smeltet plantesmør, hvis det er.

Flere lækre opskrifter

Hvis du gerne vil se flere nemme og lækre opskrifter med Alpros produkter, så kan vi anbefale dig at tage et kig lige her. Her finder du både lækre morgenmadsopskrifter, aftensmadsopskrifter og meget mere.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar